Domkirken lukker som følge af COVID-19

Som følge af statsminister Mette Frederiksens udmelding d. 11.3.2020 vedr. coronavirussen om, at Vi skal stå sammen ved at holde afstand aflyses alle højmesser, gudstjenester, arrangementer, babysalmesang & musikalsk legestue, møder og koncerter i Domkirken og i Skt. Clemens Gård. Desuden lukkes Domkirkens badehus på Aarhus Ø.

Søndagens højmesse og gudstjeneste kl. 10 og 17 , onsdagsgudstjenesterne og Fastevesper aflyses foreløbigt til og med den 29. marts.

Det tilrådes, at kirkelige handlinger som dåb og vielser udsættes. Har du aftaler med Domkirken om dåb eller vielse inden for de næste 14 dage, så kontakt venligst den præst, som du har en aftale med. Kan den kirkelige handling ikke udsættes, vil de kunne gennemføres med særlige foranstaltninger som fx med et begrænset antal deltagere.

På hjemmeside og Facebook vil vi advisere om, hvornår vi åbner igen.

HUSK! Du kan altid komme til at tale med en præst. Kontaktoplysningerne finder du på her.

Domprovst Poul Henning Bartholin