Onsdagsgudstjeneste – lige her!

Når vi nu ikke kan mødes og fejre gudstjeneste sammen denne onsdag, har jeg valgt denne form på Domkirkens hjemmeside med salme, refleksion og musik.

Min plan var, at vi skulle have sunget DDS nr. 69 ”Du fødtes på jord”. I kan finde salmens tekst på www.dendanskesalmebogonline.dk . Herunder finder I gudstjenestens liturgi, hvor hvert punkt angiver rækkefølgen af gudstjenestens led.

I ønskes alle en god onsdag.

Mange hilsner
Tina Brixtofte Andersen

LITURGI

Salme 69 ”Du fødtes på jord”
Vers 1-3
Refleksion
Vers 4-5
Fadervor
Vers 6
Musik til gudstjenesten: 

Maurice Durufle Ubi Caritas
Vokalgruppen Concert Clemens

Hvor der er hengivenhed og kærlighed, dér er Gud.
Kristi kærlighed har samlet os i fællesskab.
Hvor der er hengivenhed og kærlighed, dér er Gud.
Kristi kærlighed, Kristi kærlighed har samlet os i fællesskab.
Lad os juble og glæde os over ham!
Lad os frygte og elske den levende Gud!
Lad os juble og glæde os over ham!
Lad os frygte og elske den levende Gud,
lad os frygte og elske den levende Gud, den levende Gud!
Og lad os holde af hinanden af et oprigtigt hjerte,
lad os holde af hinanden af et oprigtigt hjerte.
Hvor der er hengivenhed og kærlighed, dér er Gud.
Kristi kærlighed, Kristi kærlighed har samlet os i fællesskab.
Amen.

 

REFLEKSION

Nåde være med jer
og fred fra Gud, vor fader
og Herre Jesus Kristus.

Først så vi i retning af Kina. Så trak vi os på afstand af Kina. De næste i rækken blev Norditalien for efterfølgende at at isolere os fra Europa og resten af verden. Nu er vi så nået til et punkt i vores hverdag og fælles liv med Covid-19, hvor vi isolerer os bag hjemmets trygge fire vægge.

Og her kan vi så sidde – omringet af nyhederne på telefon, netavisernes overskrifter, mens tv’et kører med hyppige nyhedsudsendelser, der opdaterer os om alle de tiltag, der bliver truffet blandt verdens ledere for at inddæmme smitte og beskytte borgere.

Det er godt, at vi holder os orienteret, at vi er årvågne og følger med, men det betyder også, at vi i vores frivillige isolation kan sidde og blive bange, og for nogen med en sådan styrke, at ængstelse afløses af en angst, som kører helt af sporet.

For hele sagen er, at alle de konstant opdaterede nyheder med tal, anbefalinger, orange og røde landkort, kurver, procenter og andre oplysninger skal gøre os opmærksomme og vække vores sløvsind. De skal, som forfatter og psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann udtrykker det: ”.. gøre os bange nok, men ikke for bange”.

Og spørgsmålet er: hvor ligger det skel? – skellet mellem ængstelse og angst? For man kan dele de følelser, som er i frit spil, op i netop de to kategorier.

Ængstelse er naturlig og en tilstand, som gør, at vi kan handle rationelt og følge alle fornuftige og nødvendige anbefalinger og er i stand til at vise hensyn. Angst er derimod det, der får os til at slå nogen i hovedet med en pakke toiletpapir i Bilka. Med andre ord betyder angst, at vi begynder at handle irrationelt og mister orienteringen.

Så når vi alle – børn, gamle, raske, syge, unge og voksne – står i denne helt nye situation, betyder det, at vi på den ene side har en fælles og folkelig interesse i, at vi bliver ængstelige, da ængstelsen gør, at vi er flere, som opsøger information og handler i overensstemmelse med og i tillid til myndighedernes udmeldinger og anbefalinger. På den anden side er der ingen fælles interesse i, at ængstelsen hos den enkelte udvikler sig til en tilstand af angst.

Lige nu handler det altså om balance og om at skabe nogle rammer, så vi ikke ender med hensynsløs og uhensigtsmæssig adfærd med total blindhed over for samfundssind, fordi katastrofetanker fylder alt i os – hvilket kan blive forstærket, når vi sidder hjemme med hver vores isolerede coronafrygt og læser historier fra Italien, hvor sundhedsvæsenet er hårdt ramt.

Det er altså godt, at vi ængstes, for ellers ændrer vi ikke adfærd, men det er skidt, når ængstelsen kammer over i ren angst.

Fællesskab hver for sig lyder som en ulogisk sætning, men vi befinder os heldigvis i en tid, hvor vi kan tale, skrive, skype, facetime sammen, ligesom vi kan gå på altanerne og sammen synge ”Det er i dag et vejr, et solskinsvejr”. Vi kan med andre ord lindre angsten ved at holde kontakt, hjælpe og støtte hinanden, sådan som rigtig mange allerede gør med det, som er muligtog med den teknologi, vi har til rådighed.

Fællesskab omkring tro, håb og kærlighed har til alle tider været kirkens og gudstjenestens formål gennem ordet, salmerne og musikken, fordi vi har brug for at være en del af noget andet end os selv og mærke vores tro som tillid i de dage, hvor vi oplever, at vores håb formindskes, eller at tvivlen og fortvivlelsen fylder os op.

De dage og de situationer er det godt at mærke noget andet og nogle andre – erfare, at vi er en del af et fællesskab, der et øjeblik eller for en stund bærer troen og tilliden for os, når vi ikke selv kan.

Med andre ord kan fællesskabet omkring troen og håbet og kærligheden få os hjem i os selv, når fremtidens uvished har bragt os ude af os selv, og angsten for at miste familie og venner er blevet rasende aktuel, fordi vi alle lige nu lever med en konstant påmindelse om, at vi lever i en verden, hvor sygdom og død er en del af livet. En påmindelse og følelse af magtesløshed, hvor frygten for at miste kan få sådan et tag i os, at vi bliver handlingslammede. Så er det vigtigt at blive mindet om fællesskabet, følge råd om at ringe op og tale med venner og familie, gå en tur i den friske luft, sove godt om natten og måske slukke for nyhedsstrømmen for en tid.

Da er det, at ordene ”Fred være med jer” og velsignelsen giver os trøst og mod til at give slip på angsten og finde tilbage til ængstelsen, så vi igen kan tænke og handle rationelt. For fællesskabet i ordene ”Fred være med jer” giver os muligheden for at være en del af en større sammenhæng – en åndelig virkelighed, hvor vi bliver favnet, men også velsignet af Gud både i livet og døden.

Derfor vil jeg også slutte med velsignelsens ord, som lyder

Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

Amen.