Orgelrestaurering & åbningstider

ORGELRESTAURERING 2018-2020. Det store arbejde med restaurering af hovedorglet går ind i en ny fase, og i perioden 14. oktober til 29. november 2019 indledes arbejdet med intonationen af orglets piber, hvilket får indflydelse på kirkens åbningstider.

Kirken vil i denne periode kun være åben i forbindelse med kirkelige handlinger på hverdage og åbner først fredage kl. 12. I weekender er åbningstiderne uforandrede, og hele december er kirken igen åben som vanligt.

Følg med på projektets Facebookside, på Domkirkens hjemmeside og via små videoreportager på YouTube og få seneste nyt om det gennemgribende og spændende arbejde.