Til forældre på Laursens Realskole ang. konfirmationer

Flytning af konfirmationer fra forår til sensommer

 

Kære Konfirmandforældre og konfirmander i 7.A og 7.B på Laursens Realskole

Kirkeministeriet har i dag onsdag d. 18. marts besluttet at aflyse forårets konfirmationer på grund af den usædvanlige situation med coronavirus. Derfor har vi i Aarhus Domkirke fundet nye datoer. Vi har valgt to lørdage i september i håbet om, at Danmark atter har fået normale tilstande og I alle får god tid til igen at planlægge, invitere gæster, booke lokaler osv. Vi har glædet os til konfirmationerne i den grønne maj måned, men også septemberlyset er smukt i Aarhus Domkirke.

De nye datoer for konfirmationerne er:

Lørdag den 5. september kl. 10: Konfirmation 7.A. ved Sabine

Lørdag den 12. september kl. 10: Konfirmation 7. B. ved Henrik

Forhåbentlig får vi om nogle uger igen mulighed for at fortsætte konfirmationsforberedelsen. Af mange årsager ser vi frem til den dag, hvor konfirmanderne atter indtager kirken med skoletasker og ungt humør.

Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os.

 

Konfirmandhilsener

Sabine Bech-Hansen                                                                           Henrik Grøndal Lund
40 44 49 27 – sbh@km.dk                                                                 29 40 02 96 – hlu@km.dk