Onsdagsgudstjeneste d. 23. juli 2014 v. Henrik Grøndal Lund
DDS nr. 487, Nu fryde sig hver kristen mand
Luthersk mod i Worms
At strejfe rundt i Europas lande og byer hører til mine sommerfavoritter. At slentre rundt i Worms og mærke historiens sus, gå i de samme gader som reformatoren Martin Luther, da han 1521 er indkaldt til rigsdagen for at tilbagekalde sin revolutionerende nye tænkning om menneskeliv, Gud, samfund og kirke – det er stort. Luthers modige svar synger i gaderne og særligt i mit hoved: ”Med mindre jeg kan overbevises af vidnesbyrd fra skriften eller af klare grunde, kan jeg ikke tilbagekalde. For jeg tror hverken på pavens eller kirkemødernes ufejlbarlighed, eftersom det er åbenlyst, at de ofte har taget fejl og modsagt sig selv. Jeg er blevet overbevist af de skriftsteder, jeg har nævnt, og min samvittighed er bundet til Guds ord. Jeg kan ikke tilbagekalde noget, for det er farligt og urigtigt at handle imod sin samvittighed. Gud hjælpe mig. Amen”(Luther, Rigsdagen Worms 1521).
Et enestående mod stråler ud af Luthers svar på rigsdagen i Worms 1521. Han er villig til at risikere alt for Guds ord. Han går planken ud for sit nyvundne skriftprincip Ordet alene og for den skelsættende reformatoriske læsning af Romerbrevets ”den retfærdige skal leve af tro”. I dag ved vi, at Luthers modige svar får vidtrækkende konsekvenser for europæisk tænkning, for lande, folk og mentalitet. Svaret frisætter sproget og den europæiske kultur fra en latiniseret religion. Der skal tales og synges på modersmål, så alle klart og tydeligt kan forstå, hvad der bliver sagt. Svaret befrier folk fra en indviklet skolastisk-filosofisk tænkning og en middelalderlig feudal livsopfattelse. Kirkeligt gør svaret alvor af opgøret med afladshandel, helgendyrkelse, relikvier, helligkilder, valfarts- og pilgrimsmyten, cølibatet, pavens ufejlbarlighed og tom embedsmæssig forfængelighed. Vi, som er kirken i dag, lever på Luthers virkningshistorie. Vi er på det rene med, at Luthers modige svar idehistorisk daterer det moderne menneskes gennembrud. Fordi Luther lader forståelsen af Guds ord afhænge af samvittigheden frem for den vedtagne kirkelige myndighedsfortolkning, fødes det moderne, selvstændige menneske. Ja, der er meget andet at sige om Luthers virkningsfulde svar på Rigsdagen i Worms.
Det er stort at slentre rundt i Worms med Luthers modige svar i lommen. På det svar vælges Hertug Christian i juli 1534 til ny dansk konge. Det skete under stor bevægelse og tumult i Sct. Kirke i Gl. Rye, for hertug Christian var glødende lutheraner, og valget af hertug Christian som konge betød, at Danmark og hele Norden skiftede tro fra katolicisme til luthersk-evangelisk protestantisme. Siden 1534 har vi i Norden drevet samfund, kirke og menneskeliv på Luthers modige svar.
På turen rundt i den gamle smukke by er det tydeligt, at rigsdagen i Worms og Luthers reformatoriske anliggende ikke først og sidst er en historisk begivenhed, men et nutidigt anliggende. Guds ord er forbundet med vilje til opgør, med et ubændigt mod til at kæmpe for at finde et nådigt menneskeliv og en nådig. Vi kan hente styrke i Luthers modige svar på Rigsdagen i Worms. Hver ny dag har sine særlige udfordringer: Hvad er et nådigt liv og en Gud for det menneske jeg møder? Hvordan skal Luthers svar lyde i dag, så det sætter folk fri fra det som tynger og sønderbryder – vores frygt, angst og globale skyldsplagede samvittighed – vores hovmod, arrogance, ligegyldighed, den hurtige og flygtige adfærd? Hvad er svaret, når vi sidder i køkkenet hos et par der ikke vil hinanden længere, når stuer er fulde af ensomhed, når nogle synes de ikke har en chance, når een har fået konstateret kræft og en anden bliver til overs på arbejdsmarkedet? Hvad er et nådigt menneskeliv og samfund – en nådig Gud?
Det kræver mod at være menneske. Det nemmeste er at undskylde sig, at bilde sig selv alt muligt vigtigt ind, så spørgsmålet om et nådigt liv for mennesker, samfund og Gud forsvinder og mest findes på de indre linjer, gemmes bort i skjul hvor modet ikke bliver til liv. Luthers svar i Worms har lært os, at kampen for et nådigt menneskeliv og samfund – kampen for en nådig Gud – skal blive til liv, til eksistens med og for andre. At sætte folk fri til at leve og lave samfund på nådig Gud, det er at være luthersk menneske. Derfor har jeg Luthers svar på Rigsdagen i Worms i lommen og i hovedet. Det er stort at strejfe rundt i Europa og møde luthersk mod i Worms.