Kalender

Jens Blenstrup forfatter
Om at fortælle historier

Jens Blendstrup er kendt for sit særegne, fabulerende sprog, hvor humor og alvor mødes på overraskende måder. Med udgangspunkt i sit forfatterskab fortæller han om, hvordan historier bliver til – fra barndommens erindringer og tilfældige hverdagsglimt til de store eksistentielle spørgsmål.

Suzanne Brøgger forfatter
Henrik Grøndal Lund vært

Mischling – En frisørs bekendelser er en kollektivroman, hvor en gruppe modne venner samles på det afsidesliggende slot Taverney ved Middelhavet for gennem dialoger og fortællinger at reparere den verden, der er ved at bryde sammen omkring dem.

Fortællestafetten begynder i 2019 og finder sted i husets slotsbibliotek. Frisøren MischIing har fået tiI opgave at samle alle bibliotekets bøger i et værk og flette gæsternes historier ind i forløbet. Udover frisøren tæller gæsterne blandt andet hans elskede, den danske skuespillerinde Daphne, der har et mordforsøg pa samvittigheden, og deres datter, Minouche, som ikke ved, hvem hendes forældre er.

Pa tværs af kontinenter, overbevisninger og livsvilkår løber skæbnetrådene mellem gæsterne – heriblandt modeskribenten Katerina fra New York, der i lighed med den franske sufi-pottemager Shulamith har overnaturlige evner og akrobaten Erika fra San Francisco, som har overlevet det usandsynlige. Der fortælles historier om bl.a. den franske diplomat Potifar, der dør lykkeligt som libertiner, mens den franske modstandsmand Andriane lever det meste af sit liv som pseudonym.

Samtidig i udkanten af slottets park skjuler den afrikanske flygtning Adam sig i en campingvogn, hvorfra han noterer sig begivenhederne.

Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med Fri os fra kærligheden. Senest har hun været aktuel med På væggen (2024), der handler om hendes litterære forbilleder, og En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege, der udkom første gang i 1979, men som blev genudgivet 18. november 2024, hvor Suzanne Brøgger fyldte 80 år.

foto Sofia Runarsdotter

Jens Christian Bjerring professor i filosofi
Om kunstig intelligens

Kunstig intelligens er i færd med at revolutionere sundhedsvæsen, finans, transport og undervisning. Men AI rejser også udfordringer – især når det gælder gennemsigtighed, tillid og ansvarlighed. Jens Christian Bjerring undersøger både muligheder og faldgruber i en teknologi, der på én gang lover fremskridt og rejser etiske dilemmaer.

Lars Fr. H. Svendsen forfatter & professor i filosofi v Bergen Universitet
Henrik Grøndal Lund vært

‘Jeg er dum. Det er du også. Derudover er jeg en idiot. Det er du også. Fra tid til anden er vi også dumme idioter’. Sådan indleder den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen sin nye bog ‘Dumhed, idioti og dumme idioter’ (Forlaget Klim), hvor han spørger, om vi er på vej ind i dumhedens guldalder. Modigt tager bogen fat på aktuelle forestillinger som ‘den dumme idiot i Det Hvide Hus’, frygten for at kunstig intelligens gør os dumme, og at menneskers opførsel på de sociale medier tyder på en tiltagende idioti. Måske passer det, at vi trods massiv uddannelse ikke bliver klogere, men tværtimod dummere og mere idiotiske. Vil vi det – og hvis nej, hvad gør vi så?

Kom med til en tankefuld Katedralsamtale, hvor vi ser på hvad dumhed og idioti er. Hvad kendetegner et dumt menneske, og hvad betyder det, når nogen opfører sig som en idiot? Hvis verden bliver dummere, er det er vigtigt at kende dumheden og idiotien, væsentligt at kunne skelne og tænke selv, så vi ikke mister fodfæstet i virkeligheden og tankeløst træffer forkerte beslutninger.

Hvis du vil undgå at blive en nyttig idiot, måske endda en dum idiot, er der al mulig grund til at dukke op i Domkirken, når filosoffen Lars Fr. H. Svendsen gennem dumhed og idioti giver en nøgle til at forstå samtiden. Sognepræst Henrik Grøndal Lund supplerer med dumme idioter fra Biblen og kristendommen.

Samtalen foregår på letforståeligt norsk og dansk.

Arrangører Folkeuniversitetet og Aarhus Domkirke
Realiseres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.