Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/aarhusdomkirke.dk/public_html/wordpress/wp-content/plugins/ubermenu/core/sparkoptions/SparkOptions.class.php on line 773
Domorganist Kristian Krogsøe | Aarhus Domkirke

Domorganist Kristian Krogsøe

Kristian Krogsøe

Kristian Krogsøe

domorganist_2

domorganist_3

Kristian Krogsøe er domorganist ved Aarhus Domkirke og lærer ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Han er uddannet fra DJM med kirkemusikalsk diplomeksamen i 2006 som elev af prof. Ulrik Spang-Hanssen og Christian Præstholm. I foråret 2009 afsluttede han med karakteren “summa cum laude” 3 års studier i solistklassen på Universität der Künste i Berlin som elev af prof. Leo van Doeselaar og Erwin Wiersinga. Desuden studier i improvisation ved Dirk Elsemann.

I 2007 havde han sin officielle debut – ligeledes i Berliner Dom – og har siden givet koncerter i bl.a. England, Schweiz, Israel, Skotland, Irland og Holland – og i Berlin som orgelsolist på Berliner Staatsoper i Busonis “Doktor Faust” med Berliner Staatskapelle under ledelse af Daniel Barenboim.

Kristian Krogsøe har deltaget i mesterkurser med førende organister (bl.a. Olivier Latry, Dame Gillian Weir, John Scott, Michel Bouvard, Guy Bovet, Lorenzo Ghielmi, Jan Willem Jansen, David Sanger og Naji Hakim) i England, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Slovenien. Og han er modtager af legater og priser fra bl.a. Foreningen af Piano- og orgelbyggere i Danmark, Fondation Idella, Danmarks nationalbanks jubilæumsfond, Gramexmidlerne, Elli og Peter Ove Christensens fond og Dir. J.P. Lund og hustru Vilhelmine Bugge’s legat.