Følg restaureringen af hovedorglet | 2018-20

 

Aarhus Domkirkes hovedorgel (89 stemmer) gennemgik fra 2018 – 20 en omfattende restaurering. Orglet blev bygget 1730 af en Schnitger-elev L. D. Kastens og er blevet udbygget flere gange – først og fremmest af Frobenius i slutningen af 1920erne. Det hæderkronede danske orgelbyggerfirma Marcussen & Søn fra Åbenrå står for denne restaurering, som har et budget på ca. 19 mill. kroner.
Bevaringscenter Nord varetager restauringen af facaden.

Den svenske orgelekspert Anders Johnsson er hovedkonsulent på opgaven.
Ved restaureringen føres orglets lyd og disponering tilbage til udgangspunktet fra 1927. Hovedorglet har efter restaureringen 96 stemmer.

12.9.2020
Intonatør Daniel S. Christensen fortæller om dét at være intonatør og om det store arbejde, som Marcussen & Søn’s ansatte har udført. Restaureringen af Aarhus domkirkes orgel er orgelbyggerfirmaets største restaureringsopgave til dato.

21.8.2020
Så sættes kronen på værket – i bogstaveligste forstand. 20. august kom snedker Pascal Faudot fra Bevaringscenter Nord og monterede rigsvåbenet på pulpiturbrystningen foran orglet. Sikke en forskel fra før til nu. Video: Per Rasmussen.

6.8.2020
Dick Koomans (NL) fra Flentrop Orgelbouw demonstrerer, hvorledes orgelpiberne intoneres. Der er ca. 6000 piber i instrumentet, som hver især skal justeres og indpasses i klangen. Video: Per Rasmussen.

30.7.2020
Winnie Odder, Bevaringscenter Nord, beretter om detaljer i arbejdet med bemalingen af våbenskjoldet på orgelpulpituret i Aarhus Domkirke og få et indblik i overvejelserne omkring skjoldets skæbne i domkirken siden dets tilblivelse i år 1730. Våbenskjoldet restaureres med støtte fra Johan Otto Wroblewskis Fond. Video: Per Rasmussen.

13.7.2020
Ved Bevaringscenter Nord arbejder farvekonservator Winnie Odder lige nu med restaurering og bemaling af våbenskjoldet fra orgelpulpituret. I denne video giver hun et fornemt indblik i det spændende projekt, som realiseres med økonomisk støtte fra Johan Otto Wroblewskis Fond. Video: Per Rasmussen.

11.6.2020
Orgelrestaureringen er nu gået ind i sin afsluttende fase. Næsten alle piber er tilbage i instrumentet og det skrider frem med det omfattende intonationsarbejde. I videoen her kaster vi et blik på den engelske tuba og Kristian Krogsøe fortæller lidt om projektets aktuelle status. (video: Per Rasmussen)

15.1.2020
Her er en introduktion til det restaurerede spillebord med b.a. nye registertavler (video: Per Rasmussen)

9.12.2019
Følg med i pibemagernes arbejde med de store 1700tals-facadepiber (video: Per Rasmussen)

28.11.2019
Følg med i intonatør Stefan Paulsens arbejde med pedalpiberne (video: Per Rasmussen)

05.10.19
Mød SINUA, som leverer orglets nye computerstyring og hør om de omfattende elektriske installationer i orglet. Video: Per Rasmussen.
Varighed: 1:30

15.6.19
Se podiet til de nye rørstemmer bag uret og hør orgelbyggerne fortælle om det omhyggelige arbejde med at tætne vindlader og pibestokke. Video: Per Rasmussen.
Varighed: 4:33

18.3.2019
Konservator Tor Skaaland fra Bevaringscenter Nord fortæller om restuareringen af våbenskjoldet, som pryder balustraden foran orglets spillebord. Video: Per Rasmussen.
Varighed: 2:00

18.3.2019
Følg med i konservator Winnie Odders spændende beskrivelse af rigsvåbenet, som pryder balustraden bag ved spillebordet. Video: Per Rasmussen. 
Varighed: 3:54

13.2.2019
Følg med når konservator Tor Skaaland fra Bevaringscenter Nord med største omhyggelighed og blik for detaljen renser og restaurerer de gyldne udsmykninger på orglets facade. (video: Per Rasmussen)
Varighed: 2:02

25.1.2019
I denne uge har vi været på besøg hos Marcussen & Søn i Åbenrå for at diskutere en række detaljer i restaureringsarbejdet. Se med fra besøget her. (dogmevideo: Per Rasmussen)

16.1.2019
I de kommende måneder bliver orglets store facade, som måler ca 9×13 m, restaureret. Bevaringscenter Nord udfører det omfattende arbejde, som realiseres takket være fondsstøtte fra Johan Otte Wroblewskis Fond. I denne video giver Pascal Faudot os et indblik i sit spændende snedkerarbejde. (video: Per Rasmussen)
Varighed: 2:33

14.12.2018
Følg med i domorganist Kristian Olesens (Roskilde) spændende arbejde med at dokumentere orglets ældste piber fra 1700tallet. De har været en del af orglet, siden Lambert Daniel Kastens opførte instrumentet i 1730. Ikke mindst restaureringen af de originale facadepiber er en vigtig bestanddel af det nuværende projekt. Kristian Olesen får her i videoen hjælp af Henrik Fibiger Nørfelt, forhenværende organist ved Buxtehude-orglet i Sct Mariæ kirke i Helsingør. (Video: Per Rasmussen)

”Image
28.9.2018
Domorganist Kristian Olesen, Roskilde Domkirke, arbejder med opmåling af orglets værdifulde facadepiber på Marcussen & Søns værksted i Åbenrå. Et af de spændende resultater efter restaureringen bliver at høre alle facadepiber klinge igen. En så stor 1700tals-facade med originale, klingende piber er en sjælden forekomst.   Domorganist Kristian Olesen måler facadepiberne og dokumenterer deres udformning, […]

28.11.2018
Orgelbyggerne arbejder på højtryk med demontagen. Se seneste nyt her.. (Video: Per Rasmussen)
Varighed: 3:33

14.9.2018
Organist Anders Johnsson fra Malmø er menighedsrådets orgelkonsulent. Han er hovedarkitekten bag restaureringsprojektet, og igår var han til møde i kirken med domorganisten og orgelbyggerne for at se til, at arbejdet skrider frem som planlagt (video: Per Rasmussen)
Varighed: 00:50

10.9.2018
Orgelbyggerne arbejder fortsat med at tage de mange piber ud af orglet. De fleste skal sendes til restaurering på orgelbyggeriet i Åbenrå. Samtidig skabes der plads til det videre arbejde med orglets øvrige konstruktion. (video: Per Rasmussen)
Varighed: 01:00

30.8.2018
De store facadepiber i pedaltårnene hejses forsigtigt ned fra orglet. Interview med Bernd Lorenzen, Marcussen & Søn. (Video: Per Rasmussen)
Varighed: 1:23

27.8.2018
Wupti. Så fik MARSmændene pakket en af Skandinaviens prægtigste orgelfacader fra 1700-tallet ind i stillads. Følge orgelrestaureringen og husk at like siden. (Video: Per Rasmussen)
Varighed: 1:18

20.8.2018
Våbenskjoldet sendes til restaurering. (Video: Per Rasmussen)
Varighed: 0:35