Kalkmalerier

Ingen anden domkirke har så mange kalkmalerier som Aarhus Domkirke, selvom de ikke syner af så meget i det mægtige rum. Mange af dem er i tidens løb gået tabt, men det til trods er domkirken altså den kirke i Danmark med det største samlede areal af kalkmalerier. Det største af dem er på 220 m² og forestiller Kristoforus og Clemens.

Mange af malerierne har tjent som alterbilleder for de mange sidealtre, der altid findes i en katolsk kirke. Med undtagelse af det såkaldte ’Spedalskhedsvindue’ i kirkens nordvestlige hjørne, der stammer fra den tidligere gotik og dermed er det ældste kunstværk i kirken, er alle domkirkens kalkmalerier blevet til under de store bisper mellem 1470 og 1530. Kalkmalerierne dækkede indtil Reformationen de fleste af Domkirkens vægge.

Blandt de mange kalkmalerier kan især fremhæves Skt. Jørgen og dragen, Alle-sjæles-billedet, Rosenkransmadonnaen samt skildringen af Michael Sjælevejer.

Kristoforus

Over spidsbuen ind til søndre sideskib er domkirkens skytshelgen Skt. Clemens afbildet med stav og anker. Til venstre ses resterne af domkirkens største kalkmaleri. Den kraftige drabant med draget sværd har haft en pendant på den anden side af det store epitafium, som nu dækker Skt. Kristoffer. Af Kristoffer ses kun hånden om den spirende stav øverst til venstre.

Michael Sjælevejer

Kalkmaleriet af Ærkeenglen Michael som sjælevejer sidder godt 3 meter oppe på én af søjlerne i Domkirken i den sydøstlige arkade mellem midt- og sideskib.

Et udbredt motiv i middelalderens kalkmalerier er billedet af ærkeenglen Michael i sin egenskab af sjælevejer. Dommen over et menneskes liv fremstilles her som en afvejning af menneskets gode og onde gerninger. Den lille bange sjæl sidder i den ene vægtskål, mens små djævle gør, hvad de kan for at gøre syndernes vægtskål så tung, at den dødes sjæl findes for let. Ofte afbilledes Michael med sin ene hånd på vægtstangen som et tegn på, at han snyder på vægten til menneskets fordel.  Forestillingen om en dom efter døden i skikkelse af en sjælevejning findes første gang hos Ægypterne. Her vejes menneskets hjerte, sædet for vilje og handling, mod retfærdighedens lette fjer.

Skt. Georg og dragen

Kalkmaleriet af Skt. Georg og dragen er fra 1497 og har sandsynligvis dannet baggrund for et Skt. Georg-alter. Det viser Skt. Georg på sin hvide hest i et bølgende landskab. Uhyret, en vældig hun-drage med yvere langs den opadvendte, violette bug, ligger på ryggen og spiddes af Skt. Georgs lanse. I hulen hvæser dens unge og beviser Det Ondes evige regeneration. Prinsessen med sit hvide lam er dragens uskyldige modsætning – som en Maria-Kristus over for Djævelen i hans underverden. Årstallet 1497 er skrevet med den ældre form for arabertal.

Billeder af kalkmalerier