Tekster: Joh. 6,1-15
Midfastesøndag, den 15. marts 2015 kl. 17 i Aarhus Domkirke
Du må forandre dit liv
Mægtige vor Herre, lad os leve af dit ord som dagligt brød. Amen.
Foråret er kommet. Det er tid til at smide ud, rydde op, gøre rent, tid til at pudse vinduer så det stærke forårslys kan stråle klart. Vinteren skal luftes ud af hjem og sind. Vi skal forlade den mørke indendørs hule og de digitale skærmes kunstige blålys. Fuglene, varmen og solens livsforvandlende kraft kommer. Det gror og grønnes. Vintergækker og krokus melder om nye tider. Havefolket gør redskaber og maskiner klar, mens de rituelt tjekker vejrudsigten. Noget nyt er på færde, noget stort og mægtigt. Livet åbner sig på ny med lys, varme, kraft og saft.
Her få uger før påske handler det om forudsætningen for en radikal ny begyndelse. I fortællingen om bespisningsunderet er det ikke foråret, som det er radikalt nye, men mennesket Jesus, Guds søn. Han vil et forår mellem os – at vi forlader den gamle velkendte hule inden døre for i stedet at lade os fylde af alt det radikalt nye i græsset med de andre i skaren. I aften hører vi, at Jesus er det nye brød. Brødet han deler ud, er hans ord, Guds ord. Og på det ord oplever skaren i græsset et indvendigt forår. Der finder en renselse sted. Den gamle praksis i krop og tanke udryddes og der indsættes en ny praksis for krop og tanke. Brødet, som skaren spiser, er en ny livsførelse, en ny lære om livet med sig selv og de andre, en ny måde at være menneske på. Menneske på Jesu ord.
I kirken ser vi frem til påsken. Vi forbereder os på fejringen af det jødiske påskemåltid med dets særlige tradition, vaner, regler og foreskrifter. Præcis det passer bespisningsunderet i græsset til. Ved at uddele brød og fisk til skaren på en måde som overskrider naturens almindelige rammer, udrenser Jesus den gamle jødiske tradition. Han gør forårets bevægelse og praksis – smider det gamle ud for at grundlægge en ny epoke af kristne mennesker. Det nye kristne menneske har den jødiske tradition med sig, men den kristne er samtidig bolig for en ny ånd og en ny praksis. Det er tid til at forlade det sædvanlige og lade sig forvandle af forårssolens nye stærke lys. Det er tid for et kristent menneske til at lade sig gennemstråle af Jesu ord. Det er snart påske. Derfor mætter Jesus en stor skare med fem bygbrød og to fisk. Brødet skal forvandle skaren. Ligesom brød optages af legemet, fordøjes i maven og bliver til ny energi, sådan skal Guds ord tilegnes i vores eksistens. Du skal nu være menneske på en radikal ny måde – menneske på Jesu brød og Guds ord. Brødet, spisningen og fordøjelsen er et billede på den åndelige og kropslige ernæringsproces hos et kristent menneske. Du skal tilegne dig ordets indhold. Du skal mærke ordenes betydning og dybde. Et nyt liv rækkes frem til dig, en radikal ny begyndelse. Tager du imod ordet på samme måde som du hilser foråret velkommen i dit hjem og sind? Renser du ud i din livspraksis og giver plads til en ny praksis? Det er forår, snart påske.
Uddelingen i bespisningsunderet, hvor Jesus mætter skaren med fem brød og to fisk, skal ses i lyset af den forestående fejring af påskefesten. Påskens store fest bliver derfor mere end den stærke påskeøl, familiefrokosten og fridage i haven. Påske er at gøre det af med noget, at udslette noget, at forlade noget. Jesus rækker brødet frem for at vi skal spise. Han vil spise sammen med os, før han forlader os. Brødet er forbundet med fysisk nærvær, men samtidigt også med at blive forladt og selv at skulle forlade. Det er det, vi skal. Når vi i denne forunderlige og herlige forårstid kaster vinterens mørke stemning af os, gør vi os klar til lysets og varmens fest. Nu skal vi ud af huset, ud i græsset. Vi skal forlade vinterens praksis, efterlade de velkendte ritualer og rutiner, som hører til i den mørke tid. Præcis det samme ønsker Jesus med bespisningsunderet. Vi skal give afkald på det som binder os. Det vi gør, fordi vi har lært det, skal vi turde gøre op med. Den almindelige praksis som vi ikke rigtigt skænker en tanke, men bare gør, den skal løsnes, frisættes fra sine gængse mønstre og indgroede vaner. De normale systemer for livet med andre skal overskrides. Den økonomi og de mål der bestemmer hverdagen skal sættes ud af kraft. De herskende værdier og magter skal deaktiveres, kroppen frisættes for det den plejer at gøre. Ansigtet skal neutraliseres fra dets masker, sminke og påtagede roller. Talen og tanken skal hvile sig fra det gentagne kredsløb, hvor vi gør som de andre, fordi det er sådan man gør, sådan man tænker, sådan man taler. Jesus rækker et nyt brød frem. Det skal du skal spise, fordøje og indoptage. Brødet er hans ord med en radikal ny kropslig og åndelig praksis. Han vil også, at du tager af fisken. Fisken, som de tidligste kristne i mørke huler under byen Rom brugte som tegn og kendemærke, den fisk skal op i lyset, så dens betydning kan forvandle menneskers liv med hinanden.
Uden for er det græssets tid. Græsset gror og vælter op på marken, i haverne, mellem sten, ja over alt. Mit forårs-håb er, at vi ligesom skaren i bespisningsunderet vil slå os ned i græsset. For det giver god mening at have sans for Gud, både for samfundet og for den enkelte. Faktisk er en god sans for Gud nødvendig, hvis den globale multi-verden skal blive en verden uden intolerance, had, frygt, mistro, fundamentalisme, aggressivitet, vold og krig. Vi skal slå os ned i græsset, bøje os så dybt at vi finder den vestlige civilisations gamle grundtekster frem, evangelierne om den kristne Gud i Det Nye Testamente. Vi skal lytte på ny med krop, sanser og hoved for at forstå den verden vi lever i. Vi skal være parate til at forlade en gammel indgroet praksis for at indoptage næringen fra et nyt brød og lade fisken blive et tegn på modet til at ville forandre vores liv med hinanden. Sådan brugte de første kristne i Rom brødet og fisken. De turde forandre deres liv og møde verdens udfordringer, rense ud, forlade det gamle og knytte sig til en ny livspraksis – træne og opøve nye livsfærdigheder, tanker og adfærd med de andre. Tør vi forlade noget, rense ud i vores liv og åbne os mod noget nyt, så kan vi måske undgå fremtidige Muhammedkonflikter, brændte flag, terrorattentater og aggressive mennesker i gader og medier.
Jeg ved ikke med jer, men jeg vil sætte mig sammen med skaren, slå ørene ud og tilegne mig vor Herres ord – spise og fordøje det som dagligt brød. Jeg vil smide arrogancen bort, forsøge at vriste mig fri af mit hovmod og min opblæsthed, bøje mig ned i græsset så hovedet ligger mod jorden, herfra vil jeg ydmygt se verden og de andre.
Det er påske. Tag imod brødet, fisken og Guds ord. Du må forandre dit liv.
Amen