Gudstjeneste i Aarhus Domkirke onsdag 21. oktober kl. 12.
Katedralernes lys
For 14 dage siden hoppede en flok domsognsfolk på bussen for at opdage og forstå betydningen af de mægtige katedraler langs Rhinen. Betydelige kristne spor i Europa med monumentale bygningsværker på Unescos verdensarvsliste bød os velkommen. Kroningskirken i Aachen med det smukke ottekantede rum og den eftertragtede kroningsstol, hvor tyske kejsere og konger med Karl den Store i spidsen er blevet kronet. Kølns Domkirke – en af verdens største kirker – bygget i overbevisende gotisk stil som det himmelske Jerusalem på jorden, fascinerende og overvældende – lysindfaldet gennem de 10.000 kvm høje vinduesflader, konstruktionens opadstræbende lethed, de middelalderlige bygmestres ambitioner om at bygge en katedral til at huse de tre vise mænds knogler, pilgrimskirke for millioner af mennesker, Tysklands mest besøgte monument, et markant nationalt og kristent symbol. Eller Mainz Domkirke – et af de iøjnefaldende eksempler på romansk bygningskunst nord for alperne på grund af kirkens enestående historie. Ærkebiskopperne i Mainz har i mere end 800 år tilhørt de mægtigste mænd i Europa. Ærkebisperne var ikke alene kirkefyrster, men regerede over lande. Historiens udfald afhang af venskabet eller fjendskabet med Mainz. Videre til rhinbyen Worms, som i middelalderen var et samlingssted for kejsere, fyrster, kardinaler, konger. I Worms holdt de rigsråd og besluttede de vigtige forhold for datidens Europa. Det var i Worms, at Martin Luther i 1523 stod fast på sin kritik af pavens og den katolske kirkes forståelse af kristendommen, så Europa siden blev skilt mellem katolikker og lutheranere. Ved Rhinens bred i Worms fødes det moderne menneskes frihedsbegreb, her frisættes dagligsproget til klart forståeligt modersmål fra et latiniseret sprog og en elitær kultur, her begynder et folkeoplysningsprojekt for mennesket, som siden skal vide hvad det tror på, her skilles det verdslige og det gejstlige så magt, politik og økonomi ikke længere iklædes kristendom og religion, her bliver tro til eksistentielle erfaringer i stedet for autoritær gerningstvang. Fra Worms kørte vi til Speyers smukke kejserdomkirke, siden Strasbourgs imponerende og vidunderlige facade for til sidst at ankomme til Issenheimeralteret i Colmar.
En sådan tankevækkende opdagelsesrejse gennem Europas kristne arv og virkningsfulde fortid kaster lys på nutiden. For vil vi stadig være samfund og mennesker på kristendommen? Hvad er vores ambitioner for eget liv, land og Europa? Jeg spørger, fordi vi ikke længere bygger som middelalderens bygmestre. De byggede langsigtet, byggede for fremtiden – ikke blot i årtier, men århundreder. De levede og forstod langsigtet. Det var ikke nok med 2020-planer. De byggede for efterkommerne, videregav deres vældige ambitioner om liv og lys gennem kristne katedraler. Der er mange tegn i nutiden på, at katedralerne har mistet deres tiltrækningskraft og betydelige virkning. I domprovstiet er dåbsprocenten faldet til 56. Det er kun godt halvdelen af forældrene, som vælger at få deres børn døbt. Folk søger ikke hyppigt katedralernes lys fra oven, ikke det vertikale lys, men teknologiens horisontale lys. Kristus på korset – hvad enten han er den sejrende eller den lidende Kristus – er erstattet af lyset fra google og apple. Nutidens tro gælder maskinens programmer, digital kommunikation, virtuelt samliv. Internettet er vores lys, nutidens hellige rum.
Det er fra katedralerne langs Rhinen, at kristendommen kom til Danmark. Vikingerne mødte på deres færd ad Europas floder Rhinens nye bygninger, den nye teknologi, det kristne livssyn og lyset fra oven. I 826 blev kong Harald Klak døbt i Mainz. Med i følget hjem til Danmark fulgte Ansgar, hvis opgave som missionær var at tale kristendommens sag. Kong Harald Klak blev hurtigt fordrevet og også Ansgar havde en vanskelig opgave med vikingerne. Først da en anden Harald – Harald Blåtand – allierede sig med det tysk-romerske rige gennem dåben, begyndte kristningen af Danmark, som vi kender fra Jellingestenen, Danmarks dåbsattest.
Katedralernes lys og Jellingestenen. I disse år forlader vi betydningen af kirkernes lys og Jellingestenen. Det går stærkt og Danmark er under voldsom forandring. Aachen, Køln, Mainz, Worms og Jelling hedder i dag google og apple. Vi ser bort fra det himmelske lodrette lys fra oven, fordi vi tiltrækkes af det virtuelle horisontale blå skærmlys. Velkommen til den globale multi-verden.
Måske er jeg gammeldags og umoderne, men jeg foretrækker katedralernes lys – at være en døbt kristen synder.
Amen.