Onsdagsgudstjeneste i Aarhus Domkirke den 17. juni 2020 kl. 12.
Salme: 725,1-2; 3-4 og 5
Ord, ord og atter ord. Der er nok en del, som synes, at der er alt for mange ord i kristendommen og i vores gudstjenester. Det har jeg i hvert fald hørt igennem et langt liv som præst. Vi kunne sikkert med fordel anvende færre eller kortere taler og prædikener. På den anden side er ordene det mest anvendte middel til at meddele sig til andre og til at modtage meddelelser fra andre. Meget få af os har det godt uden sproglig og anden udveksling med andre mennesker.
Ordene fylder i en gudstjeneste gennem salmer, gennem tekster fra Bibelen, som bliver læst op og fortolket i taler og prædikener. Ord bærer vores ritualer fx dåb og nadver. Her taler og tolker vi ordene sådan, at den opstandne Kristus taler igennem dem. Ikke mindst er der mange ord i salmer, tekster fra Bibelen, som bliver læst op og fortolket og altså i ritualerne, som netop sagt.
Vi har igennem årene haft mange foredragsholdere til middag før eller efter et foredrag i sognegården. En gang havde vi en meget talende go fortællende foredragsholder til middag. Han fortalte meget levende, mange anekdoter, det var morsomt og festligt, og stemningen var høj. Lige pludselig brød et af vores børn igennem trak gæsten i ærmet og sagde: ”man må altså ikke tale hele tiden!”. Det havde vi jo forsøgt at opdrage vores børn til, ikke at tale hele tiden.
Foredragsholderen tog denne afbrydelse meget alvorligt. Han tav, vendte sig om mod barnet og sagde stille: ”Jeg har altid levet af at tale. Alle mine penge har jeg tjent ved at tale.”
Tale og skrift kan altså anvendes som redskaber til at give andre dannelse, indsigt, lyst til at lære, dannelse og visdom. Derfor er ordet også så centralt i kristendommen.
Verden blev skabt ved Guds ord: ”Det blive lys. Og der blev lys!” Gud blev menneske for at give os ord om og til frelse fra døden. Han blev menneske i Kristus. Som det hedder i dagens salmes sidste vers:
Ja, Jesus Kristus er det Ord,
Der skaber liv af døde,
Så ny bliver himmel, ny bliver jord,
En verden fuld af grøde.
Kom, Jesus, snart,
og gør det klart:
den morgenstund, du kommer,
da gryr en evig sommer.
Den evige sommer kommer den dag, hvor vi har talt vores sidste ord. Mange af os håber, at den kommer sent. For vi vil gerne livet. Vi håber, at det varer længe før vi siger det sidste ord i denne verden.
Kristendommens budskab er, at vi aldrig får det sidste ord. Der er én, som har både det første og det afsluttende ord i vores liv. Men det er ikke det sidste ord. Det er – som alle andre ord – en bro, en overgang til noget mere.
Sådan skilles vi jo i det daglige. Går fra hinanden med et farvel og et håb om, at vi ses igen. Kristen forkyndelse slutter aldrig med et afrundende ord, der så at sige sætter det sidste punktum.
Jesu opstandelse påskemorgen er netop fastholdelsen af, at så længe vi har ord, og anvender dem, er der en fremtid og et håb.
Jesu opstandelse er en manifestation af, at Guds ord bliver til og forbinder sig med menneskelivet. Så længe det ord inkarnerer sig i vores ord, er der et gudsskabt liv til os i både tid og evighed.
Amen