Ved Reformationen blev dansk obligatorisk som gudstjenestesprog, og prædikenen blev gudstjenestens centrale led.
Domkirken fik sin nuværende prædikestol i 1588, skabt af flamlænderen Michael van Groningen. Den er et meget fint arbejde i renæssancestil, skåret i egetræ.
I ni relieffer ses motiver fra Det Gamle og Nye Testamente. Først Syndefaldet, dernæst Marias bebudelse, Fødslen i Betlehem, Jesu dåb i Jordanfloden og Indstiftelsen af nadveren. I sidstnævnte har apostlene individuelle hoveder, ivrigt bevægede på lange, senede halse. Johannes sidder som et barn ved Jesu bryst, som han plejer. Judas-fremstillingen er særpræget. Som regel skildres han som afsondret fra de andre apostle og af ond og mørk natur, men her går han ind i helheden og kan kun kendes på den pung, han holder i hånden. Judas ses nærmest beskueren, halvt med ryggen til. De sidste fire relieffer er: Korsfæstelsen, Opstandelsen, Pinseunderet og til sidst Dommedag.
Over prædikestolen er fastgjort en messinghånd, der holder et anker. Den er formodentlig samtidig med prædikestolen, og ankeret er Skt. Clemens’ symbol.
Knud Svendsen fortæller her mere om prædikestolen
Billeder af prædikestolen i Aarhus Domkirke
