Rom. 8,14-17 og Matt. 7,15-21.
Salmer: 752 – 449 – 390/ 596 – 439 – 461 – 371.
Hvert eneste handling, vi udfører, er resultatet af et valg. I dag har vi vores valg stået mellem at gå i kirke eller at gøre noget andet.
Efter det første valg følger altid andre valg. Nogle af valgmulighederne kan vi kalde fristelser. Fristelser er kendetegnet ved, at der er nydelse forbundet med dem. Derfor falder vi tit for fristelser både i forbindelse med vores arbejde og vores handlinger på nettet. ”Åh den person kan jeg ikke holde ud, så han skal have en skarp bemærkning i kommentarsporet på Twitter eller Facebook”, kan vi tænke.
Eller et andet eksempel: Der kan være fristelser på spil for en prædikant, når der er skarpe formuleringer fra Jesus i teksten, som der er i dag. Nu kan man få sagt det, man gerne vil sige om nogen, man har et godt øje til. Fx i dag, hvor han taler om falske profeter. Tænk at få muligheden for at pege på dem! Hvilken omgang kunne man som prædikant ikke give indehaverne af de højeste embeder i USA, Rusland og Kina? Eller nogle af de danske politikere? Eller alle dem, der har en anden mening end mig?
I bliver forskånet for mine meninger om alt dette. Det er nemlig ikke dem, der i Jesu forkyndelse af begrebet ”falske profeter” hentydes til. – Nej vi skal ikke se udad. Vi skal ikke tage afstand. Vi skal i stedet se indad og gå tæt på os selv og vores samvittighed.
Inden vi gør det, skal vi dog prøve at definere, hvad en profet er. Derfra kan vi slutte til, hvad en falsk profet er. Hvis jeg nu kunne bede jer komme med en definition på, hvad en profet er, ville flere af jer svare, at det er én, som forudsiger, hvad der vil ske. Sådan opfatter vi det kendte og elskede kap. 53 hos profeten Esajas i Det gamle Testamente. For det kapitel er blevet læst i mange hundreder år som en forudsigelse af Jesu lidelse og død på korset i Jerusalem.
Der ville også være nogen, som ville pege på, at de politiske kommentatorer optræder som profeter, når de skal udlægge, hvad der sandsynligvis vil være de næste skridt, politikerne foretager, i en politisk forhandling eller krise. Det så vi eksempler på i denne uge, hvor vi alle kunne følge med i et partis interne uenighed.
Den oprindelige betydning af en profet er én, som fremsiger noget. Ikke forudsiger, men fremsiger. Altså en talsmand, en prædikant. Men allerede forfatterne til skrifterne i Det nye Testamente forstod profeterne i Det gamle Testamente sådan, at de forudsagde noget. Derfor er der også mange eksempler på, at der i evangelierne og hos Paulus vises tilbage til skrifterne i Det gamle Testamente.
Profeterne i Det gamle Testamente taler ikke ud af sig selv. Der gøres nøje rede for, at de er udvalgt af Jahve/Gud. Vi skal forstå, at de udsiger hans ord. De er hans talerør. Profeten er prædikant. Han udlægger og tolker, hvad han har hørt og tekster, han har læst.
Jesus blev af og til også kaldt en profet af nogle af dem, der hørte hans taler og prædikener. Altså en fremsiger og en forudsiger. Måske har Jesus forstået sig selv som en profet, som en fremsiger. Han havde i hvert fald noget at sige. Han forsøgte at få jøderne til at læse og forstå de gamle profeter, skikke og ritualer anderledes, end de hidtil havde gjort.
Han ville bl.a. sige, at Moseloven, Pagten, som vi kender som ”de ti bud”, ikke er en vej til at blive frelst fra døden. De er udtryk for en pagt mellem folket og Gud. Pagten lover Guds trofasthed mod folket på betingelse af, at de er trofaste mod ham og hinanden. Ikke mindst det sidste.
For loven blev af mange betragtet som en vej til at opnå Guds nåde og til at blive frelst fra døden. Jesus siger, at loven afslører, at vi ikke tager os godt nok af hinanden. Vores egeninteresse stiller sig imellem os. De sande profeter peger derimod på, siger Jesus, at jøderne skal anvende loven til at beskytte hinanden.
Jesus afslørede på godt og ondt gennem sine prædikener og forkyndelse, at de – og vi – ikke beskytter hinanden, men bruger loven til at lægge afstand til hinanden. ”Se, hvor god jeg er! Jeg holder loven!” Eller ”Se mig! Jeg bryder loven eller vender den til min egen fordel, for jeg kan klare mig selv, og det skal alle de andre også kunne.”
Her er vi så ved dagens tekst og spørgsmålet om, hvem der er de falske profeter. Igen bruger Jesus et billede, som vi let kan forstå. Hvis vi ude i naturen vil afgøre, hvilken art et træ er, kan vi se på dets blade, blomster, stamme og frugter. På frugterne agern og bog kan vi kende forskel på et egetræ og et bøgetræ.
Vi kan se på frugterne, om træet er godt eller sygt. Gode, friske og store frugter kommer af gode sunde træer. Små dårlige, sure frugter kommer fra dårlige træer. Sådan er det også med mennesker, siger Jesus. Hvis vi går i gang med at udtale os om, hvordan vi skal leve med hinanden, så skal vi se på fremsigerens egen praksis. Hvad gør han eller hun? Gør de selv, som de siger, at andre skal gøre? Det er her løgnen og falskheden kan vise sit ikke så pæne ansigt. Ligesom det er her, forkyndelsen kommer tæt på. For hvad er det, vi gør? Gør vi som Jesus forkynder, at vi skal leve og handle for andres skyld? Ser vi deres liv som vigtigere end vores eget? Er vi parate til at sætte os selv til side for andre? De andre er alle lige fra at se de fattige og udgrænsede, som vi kan møde på gader og torve her i byen, til at gøre noget for at livsvilkårene bliver bedre for alle. Konsekvensen kunne blive, at langt færre måtte leve på gaden og at langt flere i samfundet ville have det godt.
Hvor står du i alle de spørgsmål, som tårner sig op lige nu? Er der overensstemmelse mellem, hvad du tror, du gør, og den grundlæggende holdning, som Jesu frkyndelse er udtryk for? Sætter du dig selv og egne hensyn og penge til side for andre? Ser du den anden som værdifuld på samme niveau som dig selv?
Det handler altså ikke om, hvad vi siger og mener, men om hvad vi faktisk gør. Ligesom det handler om, hvordan vi behandler andre og taler og skriver om dem. Hænger vores handlinger sammen med vores grundlæggende livsforståelse? Det er spørgsmålet, Jesus stiller, og det er også der hans advarsler formuleres. Det er let for os – tror vi – at se, om naboen er en falsk profet. Men det er jo hans problem. Mit og dit problem er, om vi hver især er det. Det kan kun vi selv svare på. Svaret kan være smertefuldt.
Hvad håb er der så for os, som erkender, at vi er falske profeter? Os, der ikke selv gør, som vi forventer, at andre gør og som stiller krav om, at de gør det. Jo, der er et håb om tilgivelse, som hele Jesu forkyndelse drejer sig om. Relationen til ham, der døde og opstod, får vi foræret i dåben. Vi får den forkyndt hver eneste søndag. Og vi kan holde den vedlige i det daglige liv gennem Fadervor og trosbekendelsen. Derved kan vi bede om og håbe på, at både vor næste og Gud vil være os nådige og tilgive, at vi ikke er så gode ”træer” og ikke bærer så gode ”frugter”, som vi kunne.
Vi kan holde os til, at det har Kristus lovet. Han vil holde det. Og vi skal holde vores del af pagten, som består i at bære gode frugter for vores næste, som vi møder i mange ansigter hver eneste dag.
Amen