I al sin glans nu stråler…………..
Hvad Grundtvig kunne sige om pinsesolen, kunne også gælde for de otte skønne lysekroner, der hænger ned fra hvælvet og betager os med en bedårende stråleglans, for de tændte lys forlener kronerne med et næsten magisk lysskær. I henved 400 år har de oplyst det enorme rum. Det er rige borgeres gaver, og deres grave findes i gulvet under dem. Den anseeligste af lysekronerne hænger i korsskæringen og er givet af borgmester Hans Justesen i 1640. Lige før den hænger den krone, som rådmand Peder Ibsen skænkede i 1613. Hvis ikke man dengang kunne sænke dem, må der have været en stigeanordning, når kærterne skulle tændes. I 1887, da der indlagdes gas, hang de i et jernrør fra en gasledning over hvælvingen, og via små messingrør ud til lysene omdannedes de til ’gaskroner’.
I dag har kirketjenerne det lettere. Alt foregår pr. elledning og kontakt. Men al denne herlighed fristede i 1708 en stakkels graver. Indtil 1813 var der jo kirkegård ved kirken (nævnt første gang 1305), og graver Ole Jensen måtte angerfuldt vedgå at have stjålet nogle af lysekronernes prydelser. Han kom i ”bolt og jern” under processen, og da dommen var afsagt, blev han ”kagstrøgen” (pisket bundet til en pæl = kagen) og sendt til København, hvor han på livstid måtte trælle på Bremerholm.
Morale: løft blot blikket mod kronerne, men rør dem ikke!
Klik på fotos for at forstørre.
Knud Svendsen
