#Viharbrugfordig | Stil op som kandidat til menighedsrådsvalget

Tirsdag d 17. september kl. 19 er der valg til menighedsrådet, og der er brug for dig og lige præcis dine kompetencer til at indgå i et stærkt hold, som i fællesskab kan løfte et meningsfuldt og vigtigt stykke arbejde for Domkirken og hele Domsognet.

Valget til det nye menighedsråd afholdes i Skt. Clemens Gård, Kannikegade 12 i Mødesalen. Du kan stille op, hvis du er over 18 år, er medlem af folkekirken, bor i Domsognet eller er sognebåndsløser. Der skal vælges 15 medlemmer til menighedsrådet og derudover 7 stedfortrædere.

Hvis du ønsker at stille op som kandidat  og stedfortræder – eller kun som stedfortræder til menighedsrådet ved Aarhus Domkirke, skal du downloade og printe en af de to blanketter herunder. Blanketten SAMTYKKE  er den, de fleste skal bruge, mens blanketten FULDMAGT kun skal udfyldes, hvis du gerne vil stille op, men ikke har mulighed for at være tilstede på valgaftenen.

Når du har udfyldt din blanket, kan du enten aflevere den på kirkekontoret i åbningstiden eller aflevere den direkte til Ole Juel, som er formand for valgbestyrelsen.

Du kan også melde dig som kandidat på selve valgaftenen. Medbring blot blanketten SAMTYKKE i udfyldt form.

Har du spørgsmål til valget, er du velkommen til at kontakte Ole Juel på tlf. 2380 2550 eller menighedsrådets formand Bodil From på tlf. 2092 4316.

Fuldmagt til print

Samtykke til print

GODT AT VIDE OM VALGET

Afstemningen foregår på mødet d 17. september og er skriftligt, og valgresultatet bliver offentliggjort inden for en uge. Bliver der indleveret yderligere kandidatlister senest d 15. oktober 2024, afholdes der afstemningsvalg d 19. november 2024.

Det nye menighedsråd træder i kraft 1. december 2024.