I Aarhus Domkirke er der mulighed for at se det vistnok første maleri af en organist. På kirkens nordøstligste mur hænger epitafiet for Johan Utrecht (1606-1661). Omgivet af sin familie hilser han os fra en fjern fortid, og vi læser, at han udover at være Organist till Domkierchen også var Forstander udi Hospitalet her i Aarhus. Som en kirkens tjener nød han det privilegium at blive begravet indenfor kirkens mure. Han har set Notkes altertavle, van Gronningens prædikestol og det store lektorium ved opgangen til koret, men de orgler, som kirken har i dag, kendte han ikke, og vi kender ikke hans. Det sad som en svalerede i kirkens nordvestligste fag og havde 2 manualer + pedal. Han hørte nok ikke til i orgelspillets tunge liga, for i 1653, 13 år efter sin ankomst til dom- kirken, bestiller han Rasmus Snedker til at lave en fjæl (bræt) til at lægge over pedalerne, som han åbenbart ikke brugte. Hans opgave var vel først og fremmest at opvarte med præ – og postludier samt evt. processionsmusik.
Men noget må han have kunnet, for et gammelt dokument kan berette, at Chr. IV i 1643 beordrede ham til Skanderborg som musiklærer for datteren, Jomfru Elisbeth Gyldenløve. Der er endnu spor i kirkens nordvæg efter Utrechts orgel; på murens yderside er åbningen til dør og vindforsyning bevaret. Derude stod så i vinterkulde og sommervarme bælgtræderen (calcanten), men der levnedes ham ikke hvile under prædikenen, for på majestætens befaling skulle han for 4 daler årligt gå rundt i kirken med en stav og give dem, der måtte være slumret hen under den timelange prædiken, et – undskyld udtrykket – ”gok i nøden”.
Klik på fotos for at forstørre.
Knud Svendsen