Som de berømte guldhorn efter mere end 1000 år i skjul bragte Danmark en hilsen fra en fjern fortid, bragte to sider fra en liturgisk bog, et missale, Domkirken en hilsen fra sen middelalder. De var skåret i strimler på langs og anvendt som tættemateriale i prædikestolen, hvor de blev fundet ved restaurering i 1955. Til vores held var de ikke mere ødelagte end, at de kunne limes sammen og siderne rekonstrueres. To nodeblade fra dengang da kanniker og vikarer stod i koret og sang, mens menigheden lyttede i det store rum med de omkring 40 sidealtre og ingen stolerækker. Vel det ældste musikalske vidnesbyrd, kirken besidder!
Middelalderens missaler var den messebog, der indeholdt alle tekster (sungne som læste) til hver søndag og de daglige messer. På Domkirkens blade ses på det ene et 4-linet nodesystem med påkaldelse af Maria og Michael, og liturgikyndige folk har fastlagt dette blad til festen: de angelis (2/10.)
Det andet blad udgør nok en del af Ordo Missae , som var den første del af messen med præstens private bøn, som han forud læste for sig selv, mens han tog messetøjet på. Nodelinierne her er uden noder, hvilket netop peger på en læst tekst: Aufer a nobis, Domine, iniquitatis nostras (Herre, borttag vor synd!).
De to fragmenter dateres til 1350-1400, men hvornår disse to klenodier er skåret op og anbragt i prædikestolen, som stammer fra 1588, aner vi ikke. Ejer Domkirken således ikke et Missale arosiensis, ligger på det kgl. Bibliotek det fuldstændige Breviarium Aarhusiense på 378 sider fra 1519. Heri er de tidebønner, som kanniker og vikarer skulle læse.
Men smukt indrammet i en skuffe på pulpituret i nordre korsarm ligger de to missale-blade og venter på den dag, hvor de måske kunne blive sat offentligt til skue! Klik på fotos for forstørrelse.
Knud Svendsen
