Som på en triumfbue meddeler biskop Jens Iversen Lange på en hvælving midt i hovedskibet, at han 1477 færdiggjorde overhvælvningen af denne del af Domkirken, men det mægtige bygnings-værk var endnu ikke tilendebragt.
Den næstsidste katolske biskop, den visionære Niels Clausen kan på tærsklen til 1500-tallet se sin kirkebygning udvidet med et forlænget korparti, et lysets sæde, hvor han selv under kirkens største gravsten udså sig sit hvilested, men med koret kom også koromgangen (ambulatoriet) med plads til endnu flere sidealtre – og således mulighed for yderli-gere indtægter.
På kirkens sydøstlige endemur oprettedes et alter til Sct. Elegius (ca. 588 – 659/660). Der skal være overleveret et par prædikener fra hans hånd: en, der bekæmper heden-ske skikke og en om den sidste dom. Elegius blev skytshelgen for smede, guldsmede og alle arbejdere i metal. Som udnævnt biskop ses han ofte med staven i sin højre hånd, og på den venstre hviler genstande som hammer, ambolt, knibtang eller en hestesko. Og legenden om skoning af hesten er netop motivet i Aarhus Domkirke. Legenden fortæller om en hest, der ikke brød sig om at blive skoet; Elegius mente, den måtte være besat af dæmoner, så han tog derfor hestens forben af, og mens hesten stod på tre ben (det ses tydeligt på kalkmaleriet) kunne den så se, at der kom ny sko på det amputerede ben. Og som helgen kunne Elegius derefter så let som ingenting sætte benet på hesten igen, uden at den led overlast.
Jovist, det har sine fordele at være helgen, bl.a. er der gode muligheder for at undgå dårlige arbejdsstillinger og rygproblemer!! Klik på foto for at forstørre.
Knud Svendsen
