Tre steder – næsten helt symbolsk – optræder motivet med Gregorsmessen i Aarhus Domkirke.
Gregor den Store (540-604) var pave og en af de fire kirkefædre og ophavsmand til den latinske kirkes eenstemmige liturgiske sang. Han afbildes i færd med at holde den messe, hvor han ifølge legenden fik en vision af Kristus, der blødende træder frem fra sit kors og ned på altret, hvor blodet fra hans sår flyder ned i alterkalken. Dette mirakel fortolkede man som bekræftelsen på nadverunderet, hvor brødet bliver Kristi legeme og vinen til hans blod.
Således findes den ene afbildning netop på altertavlens venstre predella (låge). Den knælende altergæst har det lige for øje!
På koromgangens sydmur finder vi atter motivet i ’Alle Sjæles-billedet’. Længst til højre i midterste zone knæler Gregor med en række gejstlige samt verdslige personer bag sig.
Og endelig finder vi Gregorsmessen i hovedskibets sydside på fjerdeøstlige arkadepille – og her i forbindelse med det motiv, som dukkede op i den sene middelalder: Smertensmanden. Disse to emner kom til at følge hinanden.
Gregors vision blev gengivet på en ikon ”Imago Pietatis” (smertensbilledet), som opbevaredes i Rom og som dengang hurtigt blev genstand for tilbedelse. Tre steder minder motivet os om nadveren set med datidens øjne. I dag tror altergæsten uden at skulle se. Klik på fotos for at forstørre.
Knud Svendsen
