Den, der trådte ind i Domkirken før reformationen, så et helt andet rum. Ingen bænke og ingen prædikestol. En stor gulvflade mødte øjet, men der var sidealtre i alle arkader. Ca. 40 sådanne kender vi navnene på, viet som de var til Maria og helgener, der kunne gå i forbøn. Det sørgede kanniker og vikarer konstant for – men mod betaling naturligvis! Arkadernes mange kalkmalerier står nu tilbage som minder om en svunden tilbedelse.
I dag er de kunstværker, men var dengang en del af sidealtrene og tjente vel samtidig som ”almuens bibel” (Biblia pauperum). Gå f.ex ind i 2. nordvestlige arkade. Dér troner rosenkransmadonnaen (Maria) i solgissel (strålekrans), hun er malet sidst i 1400-tallet og har dannet baggrund for et Maria-alter. Fremstillingen finder sit belæg i Joh. Åb. 12,1: Og et stort tegn viste sig på himmelen: en kvinde med solen som klædebon og må-nen under sine fødder og en krans af tolv stjerner på sit hoved. Rundt om hende ses en cirkel af røde kugler, det er rosenkransen, som komplet består af 15 gange 10 små perler = de 150 Davids salmer, og for hver 10 perler er der én stor. Ved hver lille bad man et Ave Maria og ved hver stor Fadervor. Når det hele var gennemført, havde man fuldført et Psalter, (det tog vel ½ time).
Kransen er afbrudt af enten en rosenblomst eller af Kristi hænder og fødder med sårmærker og øverst Kristi gennembrudte, men kronede hjerte. Kransene af rosenblomster udenom fortæller, at det hele skal læses 3 gange for at udgøre et komplet Psalter, altså 150 aver og 15 gange fadervor. Maleriet er indrammet af de 4 evangelistsymboler og en overskrift: alma redemptoris mater que pervia coeli porta manes et stella maris (du Genløserens milde moder du som altid er himlens åbne port og havets stjerne). Vor maler har dog kludret lidt i inddelingen af små og store perler – der er for mange! Men mon ikke det går endda? Klik på foto for at forstørre.
Knud Svendsen
