Domkirkens smukkeste og mest poetiske kalkmaler finder man i nordre koromgang. Her rider Skt. Georg (eller Skt. Jørgen) frem mod en vældig hundrage på sin hvide hest og spidder den med sin lanse, mens dens unge i hulen bagved skælder voldsomt ud.
På højen ved siden af knæler prinsessen med sit hvide lam, som er den onde drages uskyldige modsætning. Til højre følger prinsessens bekymrede forældre slagets gang fra slottets tinde. Billedet er med gotiske tal dateret til 1497, hvilket er helt enestående. Man ser også en drabelig kanon – en af de tidligst afbildede herhjemme – der varsler om nye tider.
Billedet en elegant illustration af den populære helgenlegende om Skt. Georg,. Men samtiden så ham ikke bare som en tapper kristen ridder, men også som et symbol på den sejrrige kirkes magt og styrke – en kraft det fortløbende var nødvendigt at holde ved lige i bekæmpelsen af det onde, repræsenteret ved dragen og dens yngel: Uden kirken med dens sakramenter og helgener: ingen frelse!
Klik på fotoet for at forstørre (- og klik igen i øverste højre hjørne for yderligere forstørrelse)
Troels Rønsholdt
