Smertensmanden og Gregormessen
I den anden arkade fra vest i hovedskibets sydside ses et stort kalkmaleri, der tydeligvis har været en del af et af de mange altre i katolsk tid. Øverst ses en baldakin med tre våbenskjolde holdt af to engle. I feltet derunder ses Kristus, der som smertensmand viser sig for den knælende pave Gregor og med en due som symbol på Helligånden på skulderen. Kristi kappe bliver holdt til side af to engle, så Kristi mange sårmærker bliver stillet til skue, og blodet herfra strømmer ned i en lille alterkalk holdt af en munk.
Gregorsmessen og Smertensmanden er to motiver, der i sen middelalder ofte ses sammen, for legenden om Gregor, der så Kristus stige ned fra korset og hans blod flyde ned i kalken har jo tæt tilnytning til smertensmanden. I katolsk tid blev det almindeligt, at man kunne få aflad ved at bede foran et billede af smertensmanden. Derfor dukkede motivet hyppigt op på bl.a. kirkevægge, og smertensmanden blev ligeledes hyppigt afbildet på sakramentskabene, hvori hostien opbevaredes, og mange kirker indstiftede ’helliglegemskapeller’ – og ’altre’. I 1264 indførte kirken den såkaldte Kristi Legemsfest, der udviklede sig til en af de helt store højti-der. Prominente gejstlige og verdslige personer var med i processionerne, når hostien blev båret rundt.
Klik på fotos for at forstørre.
Knud Svendsen
