Onsdagsgudstjeneste i Aarhus Domkirke den 25. februar 2015 kl. 12.
Hilsen
I foråret og sommeren 1505 blev den unge Martin Luther angrebet af melankoli og eksistentiel uro. Luther mærkede en splittelse i det indre og havde det som om flere magter kæmpede om hans sjæl. Han mente selv, at det var djævelen og Gud, som kæmpede om hans indre. Melankolien drev Luther længere og længere ind i religionen. Han søgte at finde sikkerhed og vished for sin sjæl, viede sit liv til Kristus, gik i kloster, blev augustinermunk, men det hjalp ikke rigtigt, i hvert fald ikke i begyndelsen. Den eksistentielle uro og usikkerhed fulgte med. Kampen for at blive god nok for Gud fortsatte, uanset hvor ihærdig og flittig en munk, Luther var. Det blev aldrig nok. Frygten for ikke at blive elsket fulgte med i alt, hvad Luther tænkte og gjorde. Gud var en streng dommer og Luther et menneske plaget af en grundlæggende melankoli, usikkerhed og angst. Hvordan kan jeg blive god nok?
I dag har Luthers melankoli andre navne. Men vi kender Luthers frygt for ikke at være elsket, ikke at blive fundet god nok. Når vi i dag taler om, at vores samfund er et konkurrencesamfund, så bliver Luthers eksistentielle uro meget påtrængende. Hvad gør jeg, hvis de andre ikke synes om mig på arbejdet, eller hvis de ikke liker mig på de sociale medier? Hvad hvis jeg ikke har det, der skal til i konkurrencen? Hvad hvis jeg ikke dur? For mange mennesker i dag er Luthers melankoli velkendt hverdag. Usikkerheden og tvivlen om egen person fylder godt. Vi forsøger at finde et svar gennem shopping, medicin, alkohol, masser af aktiviteter og hurtig levevis, så vi kan dulme melankolien og ikke mærker den eksistentielle uro. Vi går ikke i kloster ligesom Luther, søger ikke svaret i roen, stilheden eller forholdet til Gud. Vi giver hen til et udadvendt liv med teknologi og materialitet, mens vi frygter at falde igennem og blive fundet uegnede, udstødte, u-elskede mennesker. Det værste for os er at miste den sociale accept, og den afhænger i dag af præstationer, økonomisk tænkning og konkurrence. Hvad er du værd? Hvad kan du præstere?
For Luther stod alt ikke og faldt med de individuelle præstationer i konkurrencen med andre. For Luther var der mere på spil end et økonomisk syn på den sociale accept. Dommen tilhører Gud, mente Luther. Derfor var spørgsmålet: Er Gud en streng dommer, som aldrig bliver tilfreds med sit menneske? Er Gud ligesom den arbejdsgiver eller myndighed i samfundet, der dømmer efter et noget-for-noget princip? Vil jeg altid have gæld og underskud over for Gud, så jeg må leve i usikkerhed og konstant frygt for ikke at være god nok? Sådan levede den melankolske Luther. Han kæmpede for at finde en nådig Gud – en Gud, som ville stå ved og holde fast uanset præstationerne. Den dårlige samvittighed for aldrig at gøre det godt nok og leve på den rigtige måde beherskede Luther, præcis som den behersker os i dag. Vi har blot skiftet Gud ud med markedet og den sociale anerkendelse på præstationsbetingelser. Frygten for den strenge dommer er den samme. Vi frygter markedets dom over os. Er mine præstationer gode nok til at blive accepteret?
Det er Luthers store opdagelse, at Gud ikke er en streng dommer, som dømmer mennesket på dets gerninger og præstationer. Gud er en nådig Gud, som skænker sin kærlighed uden at forlange bestemte handlinger. Gud kræver ikke en særlig livstil, en bestemt kropsvægt eller nogle fine økonomiske tal af os, før han kan lide os. Luther opdagede, at Guds kærlighed ikke afhænger af godtgørelse for syndighed, afladshandel, særlige pilgrimsrejser eller bestemte præstationer. Gud er nådig. Han elsker mennesket, uanset om det har ufortjent det. Helt umotiveret holder Gud af sit menneske. Det blev for Luther et svar til melankolien og frygten. Det er også et svar til nutidens eksistentielle uro, dig og mig, som hver dag afkræves præstationer i konkurrencesamfundet. Et menneske er mere og andet end dets præstationer. For Gud er et menneske elskværdigt, først og sidst værdig til at elskes og elske.
Amen.