Onsdagsgudstjenesten i Aarhus Domkirke den 3. februar 2016 kl. 12. Salme: 330,1-2; 3-4 og 5.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
”Den værste af alle forbrydelser er tyveri”, sagde Amirs far. ”Tyveri er at tage livsmulighederne fra et andet menneske”, forklarede han sin dreng. Amir er hovedpersonen i Khaled Hosseinis kendte bog ”Drageløberen”. I Afghanistan i 1970’ne, hvor bogens handling foregår, blev meget af det sået, som siden har vokset sig stort og bredt sig ud i verden, som et stadigt uafklaret og uafklaret politisk problemfelt. – Det vil jeg lade ligge her, for det er udsagnet om, at tyveri er den værste forbrydelse, der – siden jeg læste den første gang -har optaget mig.
Luther siger det samme i sin forklaring til det syvende bud, der lyder: ”Du må ikke stjæle”. Luthers forklaring, der er meget interessant at læse, går – kortfattet sagt – ud på, at tyveri er det grundlæggende brud på forholdet til både Gud og medmennesket. Det er en medklingende streng i menneskets grundlæggende oprør mod Gud. Synd er – ikke i første omgang, som mange forstår det, brud på moralske love. Synd er grundlæggende et brud på en relation og på tillid. Konsekvensen af dette brud, viser sig så efterfølgende i vores adfærd og moral.
Med andre ord ser ikke alene Luther, men de allerfleste teologer siden Paulus ikke syndefaldet som en mytisk begivenhed, der udspillede sig engang i forhistorisk tid. Syndefaldet er et billede på ethvert menneskes trang til ikke at respektere og ære den anden. Dette syndefald er hele tiden aktivt, og det får et meget tydeligt udtryk i tyveriet. Pointen er nemlig, som sagt, at vi frigør os fra afhængigheden af både Gud og mennesker.
I stedet for at tage os af hinanden foretager vi et tyveri, af den andens liv, siger Luther. Vi tager et andet menneskes ære og respekt fra det, når vi taler nedsættende eller ondt om det. Det samme gør vi, når vi tager dets ideer og gør dem til vores, uden at vi har aftalt det og uden at referere til den anden. Og ligesådan, når vi ikke passer på hinandens eller vores fælles ting. Blot for at nævne et enkelt eksempel, der er et stadigt problem i Aarhus: Al det affald, vi smider på gader og stræder, er der andre, der skal rydde op efter os. Hvorfor er det så besværligt at medvirke til at vores fælles rum ser ordentlige og indbydende ud?
Luther nævner i sin forklaring som eksempel, at en tyv kan bryde ind et sted og berige sig, men et større tyveri er de i virkeligheden, at de mennesker, som en mand har ansat til at passe på sit hus og måske firma, ikke lever op til deres ansvar, men sløser og er ligeglade, så mandens ejendom taber i værdi.
Tyveri er på den måde det samme som ikke at leve op til sit ansvar for medmennesket. At leve op til ansvaret for medmennesket, hvem det nu måtte være, der har brug for min omsorg og hjælp, det er næstekærlighed.
Vi har haft en diskussion i nogle måneder om, hvad næstekærlighed er. Omfatter det kun den allernærmeste familie, eller er det andre, fx flygtninge? Det blev desværre en diskussion, der gik i politiske detaljer, og dermed blev den afsporet. For kristeligt talt er der ingen tvivl om, at næsten er den person, der har brug for, at du lever op til dit ansvar for at tage dig af enhver person, der har brug for det.
Når vi svigter vores ansvar, stjæler vi en del af andres liv og livvilkår. Ansvaret er altid konkret. Du ved det i det enkelte øjeblik. Det er derfor man ikke kan anvende kristentro til at fortælle, hvad der er det rigtige at gøre i de mange politiske sager, der fylder i hverdagen. Det du og jeg kan gøre er, at tænke på, at vi har et ansvar for mennesket, der bliver berørt af politikken, som vi er ved at planlægge, diskutere eller føre ud i livet.
For næstekærligheden er fordret, krævet af Gud. Du har ansvar. Så kort kan det kristne budskab egentlig formuleres. Og løber du fra ansvaret, så stjæler du livsmuligheder fra andre.
Derfor er det syvende bud ikke bare en påmindelse om, at vi skal huske, hvad der står i ”Politikvedtægten” og straffeloven, men det minder os om den grundlæggende sammenhæng i vores liv med Gud og vores næste.
Amen