Tekster: Matt. 19, 16-26.
Salmer: 751, 448, 289/492,439, 688, 522 (kl. 10)
392, 289/492, 439, 688, 523 (kl. 17)
Søndag d. 27. juli 2014 (6. søndag efter trinitatis) kl. 10 og kl. 17
Sognepræst Henrik Grøndal Lund
Mere jantelov – de ti bud og menneskerettighederne
Du skal ikke tro du er noget. Det er beskeden til den rige mand. Du skal ikke tro du er noget, fordi du mener at have overholdt alle budene og er blevet en rig gennem dine præstationer. Det er janteloven, som anvendes overfor den rige mand: Du skal ikke tro at du er noget uden os – du skal ikke tro at du er bedre eller mere end os.
Janteloven stammer fra den norsk-danske forfatter Aksel Sandemoses roman ”En flygtning krydser sit spor” (1933). Bogen skildrer provinsbyen Jantes tryk på en opvoksende dreng. Drengen mødes af Jantelovens 10 bud, som er modelleret over de ti bud i Det Gamle Testamente. Jantelovens – du skal ikke tro at du er noget – er gået ind i sproget som et kendetegn på de manges begrænsning af det enkelte individ, kollektivets pres på et menneske.
De seneste årtier har været et massivt opgør mod janteloven. Det enkelte individ skal modsat janteloven netop tro at det er noget. Det er rigtig godt, hvis du er selvstændig og enestående – for det vil sige, at du kan stå selv uden at støtte dig til andre. Vi dyrker eneren, ikke fællesskabet. Jeg skal vide, hvem jeg er til forskel fra de andre – jeg skal vise, at jeg er den jeg er. Det er ikke længere kunstneren, som skal være et geni. Vi er alle genier – måske ikke lige så talentfuld som kunstneren, men så alligevel genier i discountudgave, Netto-genier til lavpris. Menneske, du skal tro at du er noget – ja, du er noget særligt. Det siger vi nu til børnene i hjemmet og eleverne i skolen. Den positive psykologi strømmer ud af os. Børn og elever får ros som aldrig tidligere i historien. Der er ros til alt, hvad de gør: Yes you can, det er helt kanon det der, du er supernice, high five og likes på din facebook fra mor, far og dine lærere. Det romantiske ener-ideal hersker. Derfor vender vi ryggen til janteloven, skønt den er skrevet med inspiration fra dansk provinsby, Nykøbing på Mors. Vi bryder os ikke om janteloven. Den er for negativ og passer ikke til vores tro på, hvor fremragende og selvstændig den enkelte er. Vi ønsker at træde frem som den rige mand i dagens tekst, for vi mener også, at vi så nogenlunde har overholdt alle budene og berettiget til evigt liv. Nu har vi godt nok skiftet de ti bud i Det Gamle Testamente ud med menneskerettighederne, for sådan er udviklingen i den vestlige kultur forløbet: Bibelens bud, moral og etik er blevet erstattet af den enkeltes rettigheder, menneskerettigheder frem for Moseloven. Derfor har vi også ret til det evige liv ligesom den rige mand i dagens evangelium.
Menneskerettighederne fremfor Bibelens ti bud og janteloven. Det er sagen i dag eksemplificeret ved den rige mand. Menneskerettighederne giver hvert enkelt individ retten til at tro at du er noget, retten til at tro at du er eneren, at du er selvstændig, enestående, fremragende. Derfor må du også godt bryde de ti bud. Du er et menneske med retten til privatlivets fred, hvilket bl.a. betyder, at du ret til at bedrive hor og bryde ægteskaber uden nogen har lov til at blande sig i dine sager. Du er også et menneske med retten til at søge din egen lykke og ejendom. Derfor må du gerne tage fra andre, udnytte den anden og på en smart måde stjæle fra den anden så længe det sker på markedsvilkår. Med pressefriheden og ytringsfriheden har du retten til at sige hvad du vil, mene, fortolke, pynte på historier og sandheder, overdrive, glemme eller huske forkert hen i retningen af at lyve. Og religionsfriheden giver dig retten til afgudsdyrkelse. Du behøver slet ikke dyrke Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl, for du har retten til at søge andre guder.
Tænk at Jesus i dag anvender janteloven på den rige mand. Du skal ikke tro at du er noget uden os. Bemærk hvordan Jesus bruger janteloven på en positiv måde. Han siger til den rige mand, der fuld af stolthed mener, at han har overholdt alle budene – du skal ikke tro er du er noget uden Gud og os andre. Husk at du er et menneske, som lever i en familie, i en by, et samfund, en tid – og du er naturligvis præget af os alle, præget af fællesskabet. Du er ikke først og sidst dig selv og hverken mere eller mindre fremragende end andre. Du er en krydsning af arv, miljø, sprog, kultur, historie – bestemt af det Gud har skænket og mødet med andre mennesker. Du er ikke berettiget til at bade dig i andres ros eller til at få den sidste frikadelle. Hvis mennesker skal leve med hinanden, dur det ikke at træde frem som kong gulerod og stræbe efter at distancere sig fra de andre. Det er fint, at du gør en ekstra indsats, men kun hvis det bidrager til den fælles sammenhæng. Derfor skal du ikke tro at du er mere end andre. Eller som Jesus udtrykker det: ”Gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige – kom så og følg mig”.
Når den rige mand i dag stoppes med en besked som til forveksling ligner den jantelov, vi danskere kender, og den rige mand yderligere påbydes at give til de fattige, må det være fordi vi skal værne om fællesskabet, sammenhængen, det, vi alle er afhængige af, det, som er større og vigtigere end den enkeltes succes og selvrealisering. Fanden skal ikke tage de sidste og de fattige i konkurrencesamfundet – vi skal dække hinanden ind. Jantelovens positive betydning er, at mennesker opgiver så hårdnakket og aggressivt at være sig selv for i stedet at give sig hen til hinanden. Så mere jantelov i hjem, skoler og samfund. Janteloven er en positiv og konstruktiv vej frem for det nutidige menneske.
Men hvad så med de ti bud og menneskerettighederne? Skal vi opgive den hellige jødisk-kristne tradition og alene forlade os på menneskerettighederne? Forskellen er klar nok – budene er ikke rettigheder. Gud giver i Moseloven ikke nogen retten til noget, ligesom Gud heller ikke forbyder noget. Med de ti bud opfordrer Gud til handling, en handling, der rækker ud over alle kendte love, jura og økonomi. De ti bud er noget helt andet end menneskerettighederne. For de ti bud pålægger os at gøre mere og handle mere, at elske vores næste igen og igen – ikke bare som vi forestiller os næsten i vores eget spejlbillede eller som en god ven vi kender godt, heller ikke næsten i en symbolsk eller overført betydning, der kan tolkes og gradbøjes. Nej, vi skal elske den anden som et fuldt og helt menneske, ikke kun når han eller hun er sød og venlig, men også når næsten er ufornuftig, uøkonomisk, lunefuld, beskidt, uden uddannelse og arbejde, væmmelig og mest i vejen for vore planer. Kort sagt skal vi elske næsten mere end godt er, mere end de gængse regler og love – elske næsten som Gud elsker mennesket med en kærlighed som tror alt, håber alt og udholder alt.
Den rige mand går bedrøvet hjem, fordi han skal opgive alt det han ejer, står der til sidst. Jeg håber, at I vil gå glade og opløftede hjem med udsigten til mere jantelov, færre rettigheder og pligten til at elske næsten. Kristendom er at handle i kærlighed for den anden og de andre. Kristendom er at opgive sig selv for den anden. Du skal ikke tro du er noget. Du skal elske din næste.
Amen