1. søndag i fasten (Henrik Grøndal Lund)

Tekster: Matt. 4,1-111. søndag i fasten, 22. februar 2015 kl. 10 i Aarhus Domkirke

Hjertets ja eller nej

Velan, så får du kæmpe
og tro trods fald og brud,
at stor er vel Guds fjende,
men større er dog Gud” (DDS 634, v. 2)
Amen.

Hvornår skal dit hjerte sige ja eller nej?

Sidste weekend var vi vidner til hjertets drama i et menneske. En mand tog magten og gjorde vold mod andre. Hans hjerte sagde ja til at tage magten, angribe tilliden og dræbe medmennesker. Det er livsafgørende, hvad hjertet siger ja eller nej til.

Vi har lige døbt 3 børn. Vi har gjort en fælles offentlig handling, hvor vi binder Guds kærlighed til hjertets ja og nej. Dåben er et svar til hjertets ja og nej – hvad et menneske skal dannes og vokse af, hvad et menneske skal tro på. De 3 dåbsbørn er mennesker, som Gud elsker. Og den, der ved sig elsket, har ikke brug for at tage magten, angribe tilliden og gør vold mod andre. Den kristne arv er et opgør med tidens forskellige udgaver af fundamentalisme. Et menneske skal sige nej, når fristelsen til at tage magten og gør vold mod andre lokker. Dåbens fællesskab og handling er derfor ikke alene et spørgsmål om at følge tradition og slægt. Den kristne arv er også at løsrive sig fra enhver form for fundamentalisme og nægte at lade sig integrere i ord, tænkning og handlinger, der lokker med guld og grønne skove, hvis bare du vil tage magten og bruge den destruktivt over for de andre. At indgå i det kristne fællesskab af døbte er at modet til at tro sig omgivet af tillid, fordi Gud lærer os at elske det menneske. Det handler ikke om at tage magten, men om at give magten videre, at give sig hen til den anden, drage omsorg, tage initiativer til fordel for medmennesket, se godheden hos en anden selv om hun måske ikke selv er klar over den, opdage varmen hos den der mest tager sig grov og grim ud. Dåb er at træde ud af alle almindelige målestoksforhold, koble sig fra magten og lade hjertet hvile i Guds ord om livet.

Slangen i paradisets have og djævelens fristelse af Jesus handler om hjertets ja eller nej. Hvad siger du ja til, og hvornår lyder der et klart nej fra dit hjerte? Vi får at vide, at forskellen på godt eller ondt afhænger af hjertets ja eller nej. Jesus står på et højt bjerg sammen med fristeren, som lokker og forfører. Kom, vær konge over jordens riger, lande og folk. Tag du riget, magten og æren, og behold det hele for dig selv. Gør de her sten til brød, så kan du blive den største af alle, leve uden grænser – ja, tag hvad du vil have uden hensyn til andre folk: Sex, penge, huse og ejendomme, teknologi, ting og sager, menneskesind og kroppe. Alt hvad der er til kan blive dit. Kom nu Jesus – siger dit hjerte ja eller nej? Tag magten, bliv kongen, der har alt under sig. Hersk og bestem over de andre. Vis du er Guds søn. Dit hjerte skal sige ja til at herske.

Havde Jesu hjerte sagt ja til alle fristelserne, ville millioner af mennesker havde hyldet ham. Vi ville aldrig have hørt beretningerne om hans færden på de støvede veje i Palæstina. Vi ville ikke kende til begivenhederne i Getsemane Have. Jesus ville ikke have mødt spedalske, blinde og lamme, for den der lever for at tage magten interesserer sig ikke for de skrøbelige, syge og skæve. Vi ville være forskånet for Det Nye Testamentes mærkværdige historier om livet. Der ville ikke have været en tornekrone, intet kors og ingen forladt grav. Jesus ville have stået på balkonen, mens rækker af mennesker med nedbøjede hoveder ville gå forbi, fordi de var befalet til at gøre det. Præcis som vi har set det så mange gange i historiens løb; kejsere, konger, Hitler, Stalin, fundamentalistiske ideologier, falske idealer og farlige gudeforestillinger. Et menneske på balkonen og masser af folk med nedbøjede hoveder – tyranni, undertrykkelse og brutalitet. Det er, hvad der sker, når hjertet siger ja til fristerens tilbud om riget, magten og æren. Så er der skyderi i gaderne, så farver politiets blå blink natten og dagen. Det er desværre en virkelighed, som vi også i det små kender fra skoleklasser, arbejdspladser, hjem, parforhold, ægteskaber, familie- og venne-relationer. Hver dag er der nogen, som må betale prisen, når én vil tage magten. Det gælder på den store scene spejlet i medierne, men også bag gardiner og vægge skjult i vore hjem og liv med hinanden.

Jesu hjerte siger nej til fristelserne. Det kristne er at turde gøre oprør, når magten bliver til fundamentalisme og vold. En kristen må protestere, når medmennesker gøres ligegyldige, fordi en person eller sag kan få sin vilje uanset hvad. Jesus lærer os noget andet end at tage magten. Han lærer os kristendom. I stedet for at tage magten giver han afkald på kongeværdigheden og tager en tjenerskikkelse på. Han siger nej til fristeren, men ja til de syge, fattige, ensomme, forladte. Hans kongefærd er ikke hævet over andre i magtens øverste korridorer. Jesus rejser på de støvede almindelige veje og stræder. Vig bort satan siger han, og med det siger han samtidigt kom til lidelse og død. Vig bort fra det menneske, som jeg holder af og jeg vil lide og dø for. Mit hjerte vil elske, ikke herske. På det hjerte har vi i dag døbt 3 børn.

På det hjerte lever vi kristne – elske, ikke herske.

Hjertets ja eller nej bestemmer livet farve. Om dagen bliver god eller ond afgøres af, hvad dit hjerte siger ja eller nej til. Derfor står vi også hver eneste dag på fristelsens bjerg som Jesus i teksten. Hver dag frister slangen fra paradisets have: Vil du være stor og klog, menneske, så tag magten og hersk over de andre? Hvad siger dit hjerte til: Masser af sex med de smukke, penge og gevinster, at du kan blive stor og berømt – tag magten?

Hjertets ja eller nej er livsafgørende. Vil dit hjerte elske eller herske? Den kristne Gud siger ja til at elske og nej til at herske.

Amen.