I den anden af hovedskibets sydlige arkader (regnet fra vest) ser man kirkens måske mest fremragende billede – kunstnerisk anskuet. Manden, der knæler til højre i billedet er formentlig stifteren, Erik Ottesen Rosenkrantz, lensmand på Skanderborg slot. Hans våbenskjold ses foroven sammen med Biskop Niels Clausen Skades, hvilket daterer billedet til o. 1500. Efter alm. skik ude i Europa begynder man netop nu – ligesom på altertavlen – at tage givernes billeder med på kunstværkerne.
Kalkmaleriet forestiller ”Gregors Messe”, det samme motiv, som vi møder på altertavlens predella og i ”Allesjælesbilledet”. Dette viser med al tydelighed, at kirken i 1400-tallet anså dette billedes forkyndelse – dvs. vinens og brødets mirakuløse forvandling under messen – for helt central.
I dette kalkmaleri skildres den mirakuløse forvandling (”transsubstantiatonen”) på en yderst ejendommelig vis: I midten står den afdøde Kristus som Smertensmanden med tornekrone og åbne sår. Hænderne er hævede til velsignelse. Ved hans højre side knæler Pave Gregor den Store (som jo egtl. celebrerer messen i en kirke, jvf. de andre fremstillinger), medens en lille engel forneden er rede til at opsamle blodet fra sårene i sin kalk. To engle – med skeptiske ansigtsudtryk – holder Kristi kappe. Scenen foregår i sit eget abstrakte univers, en ejendommelig ulegemlig verden – i hvert fald ikke i en kirke eller noget andet jordisk sted. Legendens historiske rum er forvandlet til andagtsbilledets rent abstrakte miljø.
Billedet er af høj kunstnerisk kvalitet. Figurerne er rundere, mere plastiske, end vi ellers ser på gotiske kalkmalerier, og både Kristus og Gregor er levende og individuelt portrætterede på en måde, der peger frem mod Renæssancens kunst.
Klik på fotoet for at forstørre (- og klik igen i øverste højre hjørne for yderligere forstørrelse)
Troels Rønsholdt
