Man skal bruge øjnene i Domkirken. Belønningen kan være, at man pludselig gør opdagelser, man ikke tidligere har registreret.
Symbolerne viser sig først, når man har tid til fordybelse. De kunne måske være kunstnerens private tilbedelse. I altertavlens nederste venstre predella (låge) (Gregormessen) har maleren længst ude i baggrunden anbragt en påfugl (fremhævet på fotoet foroven til højre med lysere cirkel).
Det er ikke blot en udsmykning, for netop påfuglen symboliserer udødelighed/opstandelse. Man troede, at dens kød ikke kunne rådne, og hvert efterår aflægger den sin fjerpragt, for at få den igen, når foråret kommer. I katakom-berne er den et paradissymbol, og drikkende påfugle skal minde om livets vand eller liv og frelse gennem sakramenterne. Et smukt og ikke tilfældigt motiv på en altertavle.
Og ligeså æblet i Marias hånd i den centrale ’Anna-selvtredie-figur’. Med æblet er vi tilbage til fristelsen i 1. Mosebog, der ganske vist taler om en frugt; det er i tidens løb blevet til et æble (ligesom det havdyr, der slugte Jonas er blevet til en hval, vi må jo have noget konkret!). I den kristne kunst er æblet i Marias hånd eller en slange med æblet ved hendes fod et billede på den anden Eva (=Maria). I Eden spiste Eva trods Jahves forbud af ’æblet’, et æble i Jesusbarnets hånd er således symbolet på frelsen ved den anden Adam (=Jesus). I æblet kan vi se symbolet på syndefaldet, og i den tyske verden (Notke var hjemme i den) idylliserede man dette billede og forestillede sig, at Maria nærmest som en slags storesøster til Jesus giver ham et æble som et stykke legetøj, symbolet på synd, som han kunne frelse fra. Vi ser altså i altertavlen en smuk bevægelse fra syndefald til frelse.
En flot og meningsfyldt symbolik på netop det sted, hvor sakramenterne til syndernes forladelse uddeles.
Klik på fotos for at forstørre.
Knud Svendsen
