En ”pralgrav”, der måtte ændres.
I koret – til højre for alteret – hænger kirkens ældste epitafium over rigsråd Erik Podebusk og hans hustru Sidsel Oxe, søster til rigshofmesteren Peder Oxe. De tilhørte to af landets fornemste slægter fra adelsvældens storhedstid.
Gravmælet skulle oprindelig have været en såkaldt ”tumba”, et stort, fritstående monument med de begravedes statuer liggende oven på sarkofagen – ligesom de kongelige pragtgravmæler i Roskilde Domkirke.
Men dette satte kongen Frederik II en stopper for, efter at Herluf Trolle og Birgitte Gøye 1570 var blevet lagt i en tumba i Herlufsholm Kirke, der i pragt overgik de kongeliges og alt, hvad man hidtil havde set herhjemme. Nu blev kongen vred og forbød ”..at lade gøre nogen Begravelse over Jorden Fremhævet med alabaster eller slig mærkelig Bekostning, der fast overgår alle kongelige og fyrstelige Begravelser”.
Derfor blev de to stenbilleder af Sidsel Oxe Og Erik Podebusk, der var beregnet til at ligge på sarkofagen (de har puder under hovederne), i stedet hængt op på væggen – men stadig på kirkens fornemste plads ved alteret.
Her står de så. Han er harniskklædt med sværd i hånd, endnu opretholdende fiktionen om, at han bar gyldne kæder, fordi han var blandt dem, ”der skal rigens fjender afværge”. Hun stram og sortklædt med sort højhalset kjole – således var kvindeidealet i årtierne efter Reformationen. Først i 1600 – tallet kom der fest og farver i kvindedragten.
Klik på fotoet for at forstørre (- og klik igen i øverste højre hjørne for yderligere forstørrelse)
Troels Rønsholdt
