I skibets vestende finder man to bispegravsten, hvis afbildninger mere end mange ord illustrerer, hvad Reformationen kom til at indebære for bispeembedet og for Kirken.
Den ældste er sat over Jens Iversen Lange (biskop 1449-82), for eftertiden bedst kendt som den, der ombyggede kirken i gotisk stil og bekostede den storslåede højaltertavle. Han står i en prægtig arkitekturramme og er fremstillet med alle tegnene på hans embedsværdighed: mitra, bispestav og ring. Hans adelsvåben (tre roser) fylder meget. En stolt, slægtsbevidst kirkefyrste, som styrede sit rige stift og sad med i landets regering, som fast medlem af Rigsrådet.
Den yngste sten er sat over den første lutherske bisp eller superintendent, som de kaldtes i starten for at lægge afstand til forgængerne, Mads Lang (1536-57). Væk er bispestav, mitra og ornat. I jævn borgerlig klædedragt og ”komulesko” står han uden embedstegn alene med en bibel eller bønnebog i hånden og ved sine fødder et kranium (forgængelighedssymbol) og en due (bomærke) ved sine fødder. En beskeden Herrens tjener, hvis vigtigste opgave det var, at sikre at evangeliet blev prædiket ret!
Klik på fotoet for at forstørre (- og klik igen i øverste højre hjørne for yderligere forstørrelse)
Troels Rønsholdt
