Korskrankemuren og ’Lysets sæde’
Gik man ind i Aarhus Domkirke først i 1400-tallet, ville man næppe kunne kende den bygning, vi har i dag. Den store overhvælvning af hovedskibet var færdiggjort i 1477, korsskæringen i 1480. Men først ved overgangen til 1500-tallet fik kirken sin nuværende længde. Desuden kom en koromgang, det gav mulighed for flere sidealtre og flere indtægter, og en mur blev bygget til at adskille koromgangen fra højkoret. Den kan dateres nogenlunde, for kalkmaleriet på murens nordside med Sct. Jørgen og dragen angiver øverst årstallet 1497. Det udvidede kor indbefatter også de 13 høje slanke vinduer. Med deres vældige lysindfald ned i koret over altret kunne de bidrage til at gøre messen pompøs og storslået.
Kunsthistorikere har fremsat den tanke, at præcis den udformning af det nye halkor med koncentrationen af lys måske afspejler tidens teologiske forståelse af lyset akkurat som det læses om Kristus i indledningen til Johannesevangeliet.
Sådanne tanker bekræftes af den interessante latinske indskrift på murens østligste del: (Lu)cis sedes est hec sacre (lu)cis edes…etc. ”Lysets sæde er denne hellige bygning. Moderen: vore kirkers skønhed og pryd. Den til Kristus indviede, der tjener i dette Gudshus………frelsens. Clemens mar-tyr! Led os i pagt med navnet Clemens (den milde). Thi idet han frelser alt, som listigt bedrag….” (efter ’Gudshus’ mangler enkelte ord, der gik tabt, da der først i 1700-tallet blev lavet en dør bag altret).
Knud Svendsen
