Korskrankemuren og ’Lysets sæde’ Gik man ind i Aarhus Domkirke først i 1400-tallet, ville man næppe kunne kende den bygning, vi har i dag. Den store overhvælvning af hovedskibet var færdiggjort i 1477, korsskæringen i 1480. Men først ved overgangen til 1500-tallet fik kirken sin nuværende længde. Desuden kom en koromgang, det gav mulighed for […]
Som de berømte guldhorn efter mere end 1000 år i skjul bragte Danmark en hilsen fra en fjern fortid, bragte to sider fra en liturgisk bog, et missale, Domkirken en hilsen fra sen middelalder. De var skåret i strimler på langs og anvendt som tættemateriale i prædikestolen, hvor de blev fundet ved restaurering i 1955. […]
Man skal bruge øjnene i Domkirken. Belønningen kan være, at man pludselig gør opdagelser, man ikke tidligere har registreret. Symbolerne viser sig først, når man har tid til fordybelse. De kunne måske være kunstnerens private tilbedelse. I altertavlens nederste venstre predella (låge) (Gregormessen) har maleren længst ude i baggrunden anbragt en påfugl (fremhævet på fotoet […]
Den, der trådte ind i Domkirken før reformationen, så et helt andet rum. Ingen bænke og ingen prædikestol. En stor gulvflade mødte øjet, men der var sidealtre i alle arkader. Ca. 40 sådanne kender vi navnene på, viet som de var til Maria og helgener, der kunne gå i forbøn. Det sørgede kanniker og vikarer […]
Tillad mig en let omskrivning af Ps. 24: ”Løft jeres hoveder, I besøgende i Aarhus Domkirke og se op mod hvælvingerne”. Deroppe har tidligere kirkefyrster og bygmestre sendt en hilsen til dagens menighed og andre besøgende. I over 500 år har de latinske inskriptioner holdt de stolte bispers navn i live og oplyst os om, […]
Forlader man højkoret gennem Caspar Finckes smedejernsport i Scheels epitafium møder øjet på koromgangens væg et såkaldt ’konsekrationskors’. Der har vist været 12 af disse sengotiske såkaldte indvielseskors; tilbage er to, nemlig et i nordre koromgang og et i søndre sideskibs 4. fag fra øst med en rød cirkel. Her bestænkede biskoppen ved kirkeindvielser korset med […]
Ordene stammer fra Bjørnstjerne Bjørnsons pen, og er som skrevet til den besøgende i Aarhus Domkirke. Det enorme hus er smækfyldt med symboler, men man skal af og til løfte blikket. Stiller man sig i korshvælvet og ser op på søndre tværskibs hvælvinger, får man indtryk af middelaldermalerens verden med fantasiblomster og fabeldyr, men ikke […]
Som på en triumfbue meddeler biskop Jens Iversen Lange på en hvælving midt i hovedskibet, at han 1477 færdiggjorde overhvælvningen af denne del af Domkirken, men det mægtige bygnings-værk var endnu ikke tilendebragt. Den næstsidste katolske biskop, den visionære Niels Clausen kan på tærsklen til 1500-tallet se sin kirkebygning udvidet med et forlænget korparti, et […]
Den ældste borgerlige mindetavle fra 1572 hylder den fra Holland indvandrede familie Worm, der i det følgende århundrede kom til at spille en stor rolle ikke blot i Aarhus men også i landets økonomiske, videnskabelige og kirkelige liv. Fra nu af smykkes kirkens vægge med epitafier for gode borgermænd, præster, borgmestre og købmænd. I lukket […]
Ved kormurens nordside står en usædvanlig smuk gravsten – i den sjældne sorte Namurkalksten. Den er sat 1581 over adelsdamen Mette Urne, enke efter rigsråden Knud Hardenberg, der kort tid efter brylluppet mistede livet under syvårskrigen mod Sverige. I sin lange, prunkløse sorte dragt med pibekrave er hun en værdig repræsentant for samtidens strenge kvindeideal. […]
