I den anden af hovedskibets sydlige arkader (regnet fra vest) ser man kirkens måske mest fremragende billede – kunstnerisk anskuet. Manden, der knæler til højre i billedet er formentlig stifteren, Erik Ottesen Rosenkrantz, lensmand på Skanderborg slot. Hans våbenskjold ses foroven sammen med Biskop Niels Clausen Skades, hvilket daterer billedet til o. 1500. Efter alm. […]

I den nordre koromgang til venstre for døren ind til koret står en gravsten over Erik Bjørn og Birgitte Urne, der som den latinske indskrift beretter, var bestemt for hinanden ”men bukkede under for skæbnen og naturen”. De to trolovede børn – 8 og 4 år gamle – druknede i 1577 en stormfuld nat ved […]

En ”pralgrav”, der måtte ændres. I koret – til højre for alteret – hænger kirkens ældste epitafium over rigsråd Erik Podebusk og hans hustru Sidsel Oxe, søster til rigshofmesteren Peder Oxe. De tilhørte to af landets fornemste slægter fra adelsvældens storhedstid. Gravmælet skulle oprindelig have været en såkaldt ”tumba”, et stort, fritstående monument med de […]

Vestvæggens prægtige inventarstykke – orgelfacaden Det gælder for nogle af de meget berømte orgler, at deres originale bevaringstilstand simpelthen skyldes den ”heldige” omstændighed, at kirken ikke havde de nødvendige midler til rådighed for restaureringer og ombygninger. I dag kan beskueren stadig glæde sig over Daniel Kastens over 290 år gamle storslåede orgelfacade med de mange […]

Tre steder – næsten helt symbolsk – optræder motivet med Gregorsmessen i Aarhus Domkirke. Gregor den Store (540-604) var pave og en af de fire kirkefædre og ophavsmand til den latinske kirkes eenstemmige liturgiske sang. Han afbildes i færd med at holde den messe, hvor han ifølge legenden fik en vision af Kristus, der blødende […]

Smertensmanden og Gregormessen I den anden arkade fra vest i hovedskibets sydside ses et stort kalkmaleri, der tydeligvis har været en del af et af de mange altre i katolsk tid. Øverst ses en baldakin med tre våbenskjolde holdt af to engle. I feltet derunder ses Kristus, der som smertensmand  viser sig for den knælende […]

Korskrankemuren og ’Lysets sæde’ Gik man ind i Aarhus Domkirke først i 1400-tallet, ville man næppe kunne kende den bygning, vi har i dag. Den store overhvælvning af hovedskibet var færdiggjort i 1477, korsskæringen i 1480. Men først ved overgangen til 1500-tallet fik kirken sin nuværende længde. Desuden kom en koromgang, det gav mulighed for […]

Som de berømte guldhorn efter mere end 1000 år i skjul bragte Danmark en hilsen fra en fjern fortid, bragte to sider fra en liturgisk bog, et missale, Domkirken en hilsen fra sen middelalder. De var skåret i strimler på langs og anvendt som tættemateriale i prædikestolen, hvor de blev fundet ved restaurering i 1955. […]

Man skal bruge øjnene i Domkirken. Belønningen kan være, at man pludselig gør opdagelser, man ikke tidligere har registreret. Symbolerne viser sig først, når man har tid til fordybelse. De kunne måske være kunstnerens private tilbedelse. I altertavlens nederste venstre predella (låge) (Gregormessen) har maleren længst ude i baggrunden anbragt en påfugl (fremhævet på fotoet […]