Den, der trådte ind i Domkirken før reformationen, så et helt andet rum. Ingen bænke og ingen prædikestol. En stor gulvflade mødte øjet, men der var sidealtre i alle arkader. Ca. 40 sådanne kender vi navnene på, viet som de var til Maria og helgener, der kunne gå i forbøn. Det sørgede kanniker og vikarer […]
Tillad mig en let omskrivning af Ps. 24: ”Løft jeres hoveder, I besøgende i Aarhus Domkirke og se op mod hvælvingerne”. Deroppe har tidligere kirkefyrster og bygmestre sendt en hilsen til dagens menighed og andre besøgende. I over 500 år har de latinske inskriptioner holdt de stolte bispers navn i live og oplyst os om, […]
Forlader man højkoret gennem Caspar Finckes smedejernsport i Scheels epitafium møder øjet på koromgangens væg et såkaldt ’konsekrationskors’. Der har vist været 12 af disse sengotiske såkaldte indvielseskors; tilbage er to, nemlig et i nordre koromgang og et i søndre sideskibs 4. fag fra øst med en rød cirkel. Her bestænkede biskoppen ved kirkeindvielser korset med […]
Ordene stammer fra Bjørnstjerne Bjørnsons pen, og er som skrevet til den besøgende i Aarhus Domkirke. Det enorme hus er smækfyldt med symboler, men man skal af og til løfte blikket. Stiller man sig i korshvælvet og ser op på søndre tværskibs hvælvinger, får man indtryk af middelaldermalerens verden med fantasiblomster og fabeldyr, men ikke […]
Som på en triumfbue meddeler biskop Jens Iversen Lange på en hvælving midt i hovedskibet, at han 1477 færdiggjorde overhvælvningen af denne del af Domkirken, men det mægtige bygnings-værk var endnu ikke tilendebragt. Den næstsidste katolske biskop, den visionære Niels Clausen kan på tærsklen til 1500-tallet se sin kirkebygning udvidet med et forlænget korparti, et […]
Salme: 4,1-3; 4-6 og 7-8 (mere…)
Må vi låne tre timer af din tid søndag 8. marts 2015? (mere…)
Den ældste borgerlige mindetavle fra 1572 hylder den fra Holland indvandrede familie Worm, der i det følgende århundrede kom til at spille en stor rolle ikke blot i Aarhus men også i landets økonomiske, videnskabelige og kirkelige liv. Fra nu af smykkes kirkens vægge med epitafier for gode borgermænd, præster, borgmestre og købmænd. I lukket […]
Ved kormurens nordside står en usædvanlig smuk gravsten – i den sjældne sorte Namurkalksten. Den er sat 1581 over adelsdamen Mette Urne, enke efter rigsråden Knud Hardenberg, der kort tid efter brylluppet mistede livet under syvårskrigen mod Sverige. I sin lange, prunkløse sorte dragt med pibekrave er hun en værdig repræsentant for samtidens strenge kvindeideal. […]
I anden arkade fra vest i det nordre sideskib kan man opleve noget så usædvanligt som en middelalderlig tegneserie. I elleve små billeder med forklarende tekst har samtidens ikke-læsekyndige kunnet iagttage martyrjomfruen Christinas grusomme historie om alle de forfærdelige pinsler, som hun på mirakuløs vis overlever, indtil en engel sluttelig henter hendes sjæl – i […]
